Elektronikkens syntetiske og livgivende biotop. Browen er lig med wow.

Bjørn Christiansen er tilbage med sit første album under Bjørn Svin-navnet siden Kan Tropisk fra 2001. Og sikke en tilbagekomst. Browen er en alvorsfuld, sjælfuld og analogt melodisk plade, som, ud over de tre bonusnumre, er et skridt væk fra den Bjørn Svin-lyd, som mange kender fra Mer Strøm #2. Numre som de smukke og detaljerige Browen, enRowen og owW parrer en klassisk electronica-sensibilitet med en organisk multifacetteret kompositorisk tilgang, som var de lydlige beskrivelser af hidtil ukendte økosystemer. Der er også afstikkere som den skramlede, skurrende dubperle mOmWree og den langstrakt technopoetiske RowmOR, men essensen af Browen er den fantastisk organiske plasticitet, som – sært nok – synes at udspringe fra Bjørn Svins mesterlige manipulation af syntetisk lyd. Browens musikalske strategi synes at nå et højdepunkt på albumafslutteren BooO, hvor Jacob Bellens har stillet sin smukke stemme til rådighed, specielt hvis man først har bevæget sig gennem de foregående biotoper.