Bolsjer, der ikke er blandede nok. Nogle af dem smager godt, mens andre er for søde.

Modeugens ankomst har de sidste fire år signaleret ankomsten af en Sound of Copenhagen-kompilering, og således også i år, hvor den fjerde i rækken byder på nyt designsamarbejde med Wood Wood. Efter en fokus på electroen er det nu house, disco og analoge toner, der præger denne lyd af København. Efter det ret irriterende Tell Me That She Loves Me får vi serveret den grandiose pop-perle Me Me Me, som – på trods af et fint Trentemøller-remix – primært glimrer, fordi det bare er en storslået pop-sang. Resten af pladen handler primært om house af den lineære, discofile slags, men der er også plads til lidt for kitschet sigøjne-tribal (Gipsy Kings) og helt igennem horribel trancepræget house, som nærmer sig det frygtelige præfiks "dream-", med autotunevokal og saxofon (Those Mornings). Heldigvis er der også fine ting som Too Close, Ssshhh og det lidt ældre dubstep-nummer Summer Rain – et af 2000F's mest chillede øjeblikke. Pladens højdepunkt er dog Rosa Lux' højstemte, men tilbageholdende epos Ven Igen.