Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Søndag d. 14-02-2010 kl. 08:33

Selvmord
Operaen, København,
lørdag d. 13. februar 2010

Anmeldt af Maria Therese Seefeldt Stæhr
Foto: Christian Hjorth - www.hjorth-photo.dk
GAFFA
6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner
6 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 6 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Der var lagt i ovnen til et brag, da Selvmord gik på scenen i Operaen. Og det blev det. Et rigtig godt et, endda.

Selvmord i Operaen. Det lyder som et historisk drama eller et eventyr fra en forgangen tid, men i virkeligheden er det så 2010, som det kan blive. Musikalsk, visuelt og indholdsmæssigt.

Kontrolleret overskud
Det hele startede med kor. Storladne, smukke, klassiske kor-toner fyldte operaen, imens de sidste fandt deres pladser, og med dette blev den rette stemning lagt – energifyldt melankoli. Med tryk på energi. Én efter én kom bandets medlemmer ind og enten satte sig ved sit instrument eller rappede sin entre på scenen, og hver gang var publikums glæde til at mærke.

Samme gejst var tydelig hos bandet, der synligt nød denne plads på en af Københavns nok mest omtalte scener. De gav sig fuldt ud, når de var på, men var samtidig ikke mere koncentrerede, end at der var plads til kække bemærkninger og gode grin – eksempelvis da Liam, efter at have fået pigerne i salen til at skrige som de teenagere, de fleste var, kvitterede med et: "Vi synes ikke, I er nogle svin, I er bare kvinder!"

Ny fortællestil mere end egentligt navlepilleri?
Og det er essensen af deres album. Den svære kærlighed fortalt på en moden måde, med alt hvad det indebærer. Det rigtig interessante, og det der for alvor skiller sig ud ved Selvmords koncerter, er musikken. De eksperimenterer med genrer, de opererer i flere forskellige lyduniverser alt efter den stemning, de ønsker at skabe, om det så er det hektiske, elektroniske, sort/hvide univers med stroboskopkaos eller det varme akustiske univers med blødt rødt lys og en rolig rap.

Og denne aften ramte det plet. De tre rapperes meget forskellige og karakteristiske stemmer blev på allerbedste måde den røde tråd i musikken, og når de siger, de er blevet et rockband, så er det nok ikke helt forkert. De mange sungne omkvæd, genreskiftene og live setup'et tilføjer en dimension, som, i undertegnedes optik, var tiltrængt på den danske rapscene. Og konstellationen blev samtidig deres argument for at spille et covernummer (som i virkeligheden ikke var så meget cover, som det var ny rap sat til en akustisk version af et rocknummer, Nirvanas "Polly").

Når billeder og lyd forenes…
Det virkede måske ikke så oplagt at gøre netop dette, men med kun ét album og dermed mindre end en times musik på bagen, må man tænke alternativt. Ud over covernummeret var der derfor også et nyt nummer på plakaten, og det tegner til, at et eventuelt album nummer to bliver i helt samme stil som dette første. Og det vakte begejstring i den fyldte sal.

Men det var ikke kun musikken, der holdt folk fanget. Under hele koncerten kørte der visuals, som var ualmindelig vellavede og -fungerende. Billederne fulgte ikke alene beatet, men i detaljer blev rappernes historier fortalt med billeder, collager og/eller film, som var realistiske og nutidige. Hvor især Suspekt har været kendt for et lidt dystert og mystisk univers, har de sammen med bandet i denne nye konstellation skabt et spændende nyt visuelle udtryk, og det klæder Selvmord.

..og går op i en højere enhed
Og på den måde opnår gruppen det, de i flere interviews har udtalt, de ønsker med deres koncerter, nemlig at man som publikum skal opleve en stemning og tage ordene ind. Det handler ikke om det store show, men om store følelser. Og det kan godt være, at det til tider kan være lidt corny, men gør det noget?

Denne lørdag aften var Selvmord i Operaen alt andet end et historisk drama. Lyden gav plads til detaljerne i både musik og tekst, billederne gav teksten nyt liv, og både musikere og rappere var i topform. Det var enkelt, stilfuldt og seriøst, og samtidig et befriende minde om, at dansk rap er i udvikling – selv hos de garvede i miljøet.

Selvmord spiller i Musikhuset Århus 20. februar

Tip en ven
12 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Gaffa's anmelder beskriver denne koncert-oplevelse præcist sådan som jeg også oplevede det.
Koncerten var ikke mindre end PERFEKT!
Jeg ser MEGET frem til fremtidige albums og koncerter med Selvmord.

6 stjerner her fra!
SELVMORD - I STYRER FOR VILDT !!!
Kanon koncert i lørdags, som sagt før PERFEKT.
talentløst lort... fy faen.. utroligt så mange fjolser der falder på røven over det lort. Tudeprinser af værste skuffe. Gør dog alvor af navnet asap så Danmark kan blive et rarere sted at være
3) helt enig, det er jo musik der henvender sig til børn og gamle drengerøve...få armene ned over det lort
Nr. 3 og nr. 4, hvorfor gider I overhovedet spilde Jeres tid på at kommentere på en anmeldelse hvor I tydeligvis ikke kan lide bandet? Det er da så ligegyldigt at høre Jeres mening!
#5
På den anden side skal alle meninger jo have lov at komme frem. Hvis ikke de dårlige anmeldelser og kommentarer åtte ytres, ville det jo bare være en Verden af topanmeldelser og positiv omtale. Så ville man ikke rigtig kunne finde rundt melle god musik og lortemusik.
#6
True true, men jeg vil hellere lytte på konstruktiv kritik end sådan en omgang hø som nr. 3 og 4 skriver. Det er jo bare mundlort... eller skal vi kalde det mulig jalousi, fordi de ikke selv ejer talent??? ;o)
Dårlige anmeldelser og dårlige kommentarer er meget velkomne, for der er ved gud meget lort i musikbranchen... det skal bare være konstruktivt. At kalde Selvmord for tudeprinser og publikum/lyttere af deres musik for fjolser, anser jeg ikke for konstruktiv kritik.
jeg forholder mig gerne konsruktiv til bands som fortjener det
Alle fortjener at man forholder sig konstruktivt til dem.
At det så kan være svært ind imellem skyldes, at vi ikke er perfekte guder men fejlbarlige mennesker. Ligesom dem der laver dårlig musik.
#7
drop nu "kan du gøre det bedre selv" - talen, nytteløs lort, alle har talenter inden for forskellige ting, den sætning holder ikke.
Ellers vil jeg give dig ret, alle kunstnere fortjener en form for konstruktiv kritik.
Med det sagt har man da lov til at være ekstremt skuffet, som jeg godt nok også er over og SUSPEKT OG L.O.C! Selvmord er ikke godt, sammenlignet til hvad medlemmerne præsterede før, både live og på cd.
#10
Løb man tør for argumenter, og er nødt til at tage ordene ud af sin reelle mening? Hvor ser du sætningen "kan du gøre det bedre selv?" i det han skriver?
#11:
"Det er jo bare mundlort... eller skal vi kalde det mulig jalousi, fordi de ikke selv ejer talent??? ;o)" .. kan du ikke se det????????????????!!!!!!!!!!!!?!?!?!??!?!!??!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Selvmord: Selvmord
TILBUD: 139,00 kr. 69,00
Køb på GAFFA Shop
Selvmord: Selvmord (Vinyl)
TILBUD: 169,00 kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Selvmord: Selvmord Ltd.
TILBUD: 169,00 kr. 69,00
Køb på GAFFA Shop
L.O.C.: Cassiopeia
Kr. 49,00
Køb på GAFFA Shop
L.O.C.: Dominologi
Kr. 49,00
Køb på GAFFA Shop
L.O.C.: Inkarneret
Kr. 49,00
Køb på GAFFA Shop
L.O.C.: Libertiner
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
L.O.C.: Libertiner (Vinyl)
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Suspekt: Elektra
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Suspekt: Elektra (2xVinyl)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Suspekt: Ingen Slukker The Stars
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Suspekt: Ingen slukker the stars (DVD)
Kr. 199,00
Køb på GAFFA Shop
Suspekt: Ingen Slukker The Stars (Vinyl)
TILBUD: 199,00 kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Suspekt
Fredag d. 02-03-2012 kl. 21:00
Køb billet via GAFFA Live
L.O.C.
Torsdag d. 29-03-2012 kl. 21:00
Sønderborghus
Køb billet via GAFFA Live
L.O.C.
Fredag d. 30-03-2012 kl. 20:00
Skråen i Nordkraft
Køb billet via GAFFA Live
L.O.C.
Lørdag d. 31-03-2012 kl. 21:30
Train
Køb billet via GAFFA Live
L.O.C.
Torsdag d. 05-04-2012 kl. 20:00
Ringsted Kongrescenter
Køb billet via GAFFA Live
L.O.C.
Torsdag d. 05-04-2012 kl. 20:00
Ringsted Kongrescenter
Køb billet via GAFFA Live
L.O.C.
Fredag d. 06-04-2012 kl. 21:00
Pumpehuset
Køb billet via GAFFA Live
L.O.C.
Lørdag d. 07-04-2012 kl. 21:00
Pumpehuset
Køb billet via GAFFA Live
L.O.C.
Søndag d. 08-04-2012 kl. 21:00
Borgerforeningen - Kulturhus Svendborg
Køb billet via GAFFA Live
Suspekt
Torsdag d. 01-03-2012 kl. 21:00
Studenterhuset
Køb billet via GAFFA Live