Opkomling går elektrisk, akkurat som forbilledet gjorde

På forgængeren The End Of History førte den irske poet og sangskriver Fionn Regan os helt ud på bøhlandet, hvor kragerne vender. Stilen var en gang akustisk og kækt klingende country, hvor rødderne til den britiske folkscene ikke var til at overhøre. Den unge musiker havde fuld styr på referencerne til Dylan og Neil Young. På The Shadow Of An Empire er Regan draget ind til byen og fører os ind ad de små stræder, hvor musikken buldrer lystigt ud fra de små knejper. Ballet åbnes i raketfart med den sejt swingende Protection Racket. Den riffhuggende Coat Hook med en vrængende Regan i front er stormfuld, mens Genocide Matinee er rendyrket rock-a-billy med masser af rumklang og volumeknappen i bund. Tempoet falder drastisk på den fine Lines Written In Winter, hvor Fionn Regan endelig får lov til at vise, at han mestrer det personlige uden hele tiden at skulle kigge forbillederne over skuldrene. Facit er dog, at The Shadow Of An Empire lyder alt for meget som en opkomling, der går elektrisk, akkurat som forbilledet gjorde.