The Good the Bad
From 018 To 033

LP, udkom torsdag d. 11-03-2010 på The Unsigned Records

Anmeldt af Erik Barkman

GAFFAs anmeldelse:		3 stjerner
Læserne synes:		4,50 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

2 kommentarer

Nøjsomt nummereret instrumental-rock fra garvet dansk trio

Livet er for kort til at finde på titler. Spørg bare The Good The Bad – ingen grimrianer her – der nøjes med at nummerere deres kompositioner og så opkalde album og ep'er efter tracklisten. Så From 018 To 033 følger op på 2007's From 000 to 017; rigtig kringlet bliver det først, hvis The Good The Bad engang udgiver en best of-opsamling. Toeren tæller 16 nye instrumental-rocknumre fra den garvede gruppe, der tæller både riff-meister Manoj Ramdas og Baby Woodrose-typerne Johan Lei Gellett og Adam Olsson. Trioen dækker alle genrens baser, fra surf-rock til western-soundtrack til lummer funk, og de kan være ganske opfindsomme, når det tager dem. Klart bedst er 025 med pigekor og strygere, 026, der sætter funky beats til ekstatiske kvindestøn og flamenco-inspirerede 032 og 033. På de fire numre rammer The Good The Bad et niveau, hvor resten af albummet slet ikke kan være med. En ep ved navn 025-026, 032-033 havde været til fire stjerner eller mere, men From 018 To 033 er for meget filler og for lidt killer.

2 kommentarer

1 – kennls, onsdag d. 17-03-2010 kl. 10:03

Svar

Jeg synes slet ikke at anmeldelsen er berettiget eller at den fokusere på musikken. Jeg købte selv LP'en til release party i torsdags og har lyttet til den en uges tid.

At anmelderen kun fremdrager de mere stille og eksperimenterende numre sidst på pladen, tyder på han ikke er den store rock fan.

De første numre fra 018+019 over 020-025, er der bare så mange kvaliteter og go i. Specielt 023 er min store favorit, med nogle akkorder jeg bare kunne høre igen og igen.

På forrige plader sagde anmeldere de ikke kunne se hvordan TGTB kunne udvikle sig, i det snævre musikalske format de har valgt. Efter at have hørt TGTB's anden plade, synes jeg netop de har fornyet sig meget.

TGTB er nok noget af det mest nyskabende på den danske rock scene i lang tid. Så er det syndt de får en anmelder, som ikke engang kender forhistorien med TGTB eller nævner deres første plade.

Derudover er Johan (trommeslageren) ikke kun en Baby Woodrose type, men spiller også i Boat Man Love sammen med Michael Falch.

Kort sagt...fremragende band og ny plade, ikke helt så fremragende anmelder. Kort sagt virker anmeldelsen som et hurtigt lyt og en pligt opgave.

2 – yarno, fredag d. 26-03-2010 kl. 09:03

Svar

Enig - den skive er sq fed, lidt mere omkringfarende end debuten og alligevel holder det hele vejen.
Filler? Killer? Killing Fill - who cares...

Og nej, selvom jeg godt kan li woodrose, er de gutter ganske andet og mere...

Hør den, Se dem !

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!