Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

jj
n° 3

Import / Secretly Canadian | Udkom 8. marts 2010
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Legende let genistreg fra knuselskelig svensker-duo

Med et listigt sample fra allestedsnærværende Lil Wayne gik Göteborg-duoen jj fra at være et så-som-så hypet navn til at have fremtryllet sidste års smukkeste teen-evergreen med sangen Ecstasy. Den enten sky eller med vilje gådefulde duo bestående af Elin Kastlander og Joakim Benon er nu hurtigt tilbage med deres andet album, der byder på endnu mere tindrende smukt, køligt og distanceret popmusik med et fint lille snert af r&b og en moderne dubbet afart af 80'ernes elektroniske balearic-lyd. I et af de få visuelle møder, der findes med duoen på nettet, ser man dem i en video kaste med molotovcocktails, som var det en helt naturlig leg. Netop dette absurde billede opsummerer fint duoens univers, hvor deres jomfruelige sange står i stærk kontrast til det emotionelle blodbad, teenagertilværelsen til tider er. En art nihilistisk Bambi-film, i overgangsfasen fra at være barn til erkendelsen af, at man ikke er uskyldig længere. De tilbagevendende blodsprøjt på duoens pladecovere signalerer i hvert fald noget, der minder om genfødsel eller mord. Uanset graden af underliggende uforklarlig uhygge bør man trygt træde ind i jj's kyske univers, for der er simpelthen tale om en legende let genistreg. 

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Jeg vil ikke just kalde albummet en genistreg... N° 2 var efter min mening en genistreg, med mesterlige kompositioner af Indiepop. Dermed ikke sagt at 3'eren er dårlig, den er bare ikke ligeså stærk og melodierne er lettere ensformige. Numre som "My Life" (hva pokker har jj med Lil Wayne ?!? xD), "Into the Light" og "Voi Parlate, Io Gioco" er geniale, men dertil synes jeg der er for meget fyld, til at veje disse op !

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.