Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Fredag d. 19-02-2010 kl. 02:06

Fontän
Stratos, by:Larm, Oslo,
torsdag d. 18. februar 2010

Anmeldt af Simon Christensen
Foto: Rasmus Weng Karlsen - www.rasmuswengkarlsen.dk
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Psykedelisk symbiose udeblev

Den svenske duo, bestående af Johan Helin og Jesper Jarold (inklusive tredjemand på keys i live-setup), varmede det spøjse Oslo-spillested Stratos, der med glaspartier på toppen af højhuset ved Youngtorget har panoramaview over den snedækkede hovedstad. Musikalsk virker det åbenlyse mål at sammensmelte psychedelisk rock med det baleariske beat, Ibiza-scenen fra midt-80'erne og den kølige tyske Kraftwerk-sequenser - og den nærmeste inspirationskilde er kollegerne i Göteborg-bandet Studio, mens man jo ikke kan gøre andet end at beundre en beskrivelse som "Pink Floyd filtreret gennem en housegeneration". Fontäns feel er bare utroligt varmt og kropsligt i stedet for distanceret.

I denne showcase trak bandet, som også netop er vendt forbi Danmark med to koncertstop, primært på deres materiale fra deres andet album "Winterhvila" - hvorfra særligt singlen (hvis man kan kalde den det) "Early Morning" også var det naturlige kraftcentrum. Bandet var svagt belyst, men bar til gengæld små dioder på fingrene for at forstærke fornemmelsen af, at der rent faktisk blev spillet på noget; uanset om det var fløjter, sequensers, trommemaskiner, samplere eller Jesper Jarolds dobbeltguitar/bas.

Johan Helins beats og samples vejede væsentligt tungere end på albummaterialet, og det betød primært, at Jarolds guitarlyd - den direkte lydkilde for det psykedeliske (læs: bevidsthedsforskudte) spektrum - iblandt var noget for lav. De stille passager er opbyggelige og billedlige, mens summende kor som en anden form for chanting er meditative og mere instrumentale aktanter end egentlige stemmer. Jeg forestiller mig det, som ville Animal Collective lave et alternativt soundtrack til Wes Andersons selvironiske Darjeeling Ltd. her.

Men med den uligevægtige forfordeling af house-elementer medførte også, at det aldrig blev den ønskede hippiesymbiose mellem et syretrip og et klubformat; til det findes dér andre midler. Det var spændende og varmt, men ikke helt vellykket.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.