Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Jakob Bro
Balladeering

Loveland Records | Udkom 18. februar 2010
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
5,80 stjerner i snit (efter 5 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes     WiMP     Music Unltd

Mesterligt album fra ydmygt tilbageholdt dansk jazzguitarist og hans amerikanske sidemen

Jakob Bro har med gode sidemens mellemkomst begået et noget nær mesterværk. Et album med stilfærdigt tilbageholdte jazzballader, der alle besidder en særegen, magisk, dragende kraft. Med sig på albummet har den unge dansker et hold af rutinerede amerikanske jazzmusikere: Guitaristen Bill Frisell, saxofonisten Lee Konitz, bassisten Ben Street og trommeslageren Paul Motian. Dét hold aftvinger, bare på papiret, respekt. Men når man hører, hvad de fem rent faktisk har skabt i Avatar-studiet i New York, forbløffes man alligevel. For så fint, afstemt og afbalanceret er samspillet, at resultatet er noget nær mesterligt. Musikerne næsten kappes om at være ydmygt tilbageholdende, men vel at mærke på den fede måde, der stadig rummer fremdrift. Det tilbageholdte spil fremhæver nuancer i musikken, som ellers sjældent høres i rytmisk musik. Titlen på åbningsnummeret, Weightless, er som dækkende for den karakter, musikken har. Den fremstår vægtløs, antydende, men ikke skitseagtig. Numre som eksempelvis Evening Song og Starting Point er mesterligt tilbageholdte, afrundede ballader. Sidstnævnte findes endog både i en akustisk og elektrisk version, hvorfor man virkelig kan lytte sig ind i nuancerne.

Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Jeg så et program om optagelserne på dr k.. det lød rigtig godt. Jeg er ikke Jazz entusiast men dét album vil jeg helt sikkert have. Laid back.
0
En helt igennem smuk plade med en lige så smuk musikdokumentar i "luksusudgaven" af udgivelsen!

Log ind for at kommentere.