Anmeldelse / Live / Lørdag d. 20-02-2010 kl. 13:32

When Saints Go Machine
Teltet, by:Larm,
fredag d. 19. februar 2010

Anmeldt af Simon Christensen
Foto: Rasmus Weng Karlsen - www.rasmuswengkarlsen.dk

GAFFA		4 stjerner
Læserne		4,00 stjerner i snit (efter 5 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Smittende dansk elektro kulminerede i et hoppende menneskehav

When Saints Go Machine repræsenterede den danske elektroscene og sig selv på fornem vis, da de lukkede by:Larms centrale telt-scene midt på Youngstorget i Oslo. Torsdag spillede bandet et mindre pompøst sæt på den intime café Fisk & Vilt, som egentligt mere ligner en træhytte end en elektroklub, og bandet demonstrede sin alsidighed ved at sætte smæk på fredag aftens koncert, der endte med et mindre menneskehav, der hoppede rundt foran scenen. Bedre reklame kan man ikke gøre for sig selv på en branchefestival. Lyden var perfekt, stemningen i top - og bandet nød tydeligvis koncerten.

Personligt ville jeg nok have foretrukket et andet sangvalg, men Saints - fornemmer man - har spillet sig godt sammen omkring disse seks livefavoritter. Efter åbneren "Armed" slog kvartetten med Nicolaj Vonsild i front over i den herlige "Pick Your Tears And Run", der starter med sådan Sigur Rós-agtige kor-effekter og har fint kontrapunkt mellem den maskinelle bund og den luftige (engle-)lyd. Et stort lyspunkt gennem hele koncerten var Silas Moldenhawers trommespil, der satte af i samme nummer. Det er ultratight og rummer langt flere dimensioner end en standard-elektrotromme - både hans time og lydarkitekturen i forhold til bandets synths.

Hvis "Spitting Image" er gruppens mere ensrettede diskotrack (som måske kun er med på grund af en fed keysolo), så vidnede de tre sidste numre, at Saints netop formår at skabe avancerede, udfordrende kompositioner - både arrangements- og lydmæssigt. Det uudgivne livetrack "Steve Pick" er gruppens groovebaserede 80'er/Ghostbusters-nummer. "Fail Forever" er det oplagte hit og satte for alvor smæk på festen, mens "You Or The Gang" med tiden har vist sig som en oplagt favorit fra bandets 2009-debutalbum "Ten Makes A Face". "You Or The Gang" har både noget til mellemgulvet, hjertet og hjernen - det er dystert, tungt og opbyggeligt; en dejlig nattestemning, hvis dagen er Duran Durans James Bond-titelnummer "A View To A Kill".

I løbet af det sidste halve år har When Saints Go Machine bevæget sig ud af den lidt kedelige association som et ensrettet klubnavn, som opstod efter deres ep-udgivelse fra 2008. Samtidig bliver kvartetten bare bedre og bedre live. Godt gået, drenge!