GAFFA  TV

Quasi
American Gong

CD, udkom mandag d. 22-02-2010 på Domino Records
GAFFAs anmeldelse:
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne synes:
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Overset trio rocker ufortrødent videre på charmerende syver

Det fraskilte ægtepar Janet Weiss og Sam Coomes har mange jern i ilden. Hun spiller med godtfolk som Stephen Malkmus og Bright Eyes, mens han holder sig beskæftiget med bl.a. Jandek og Built To Spill. Alligevel vil ingen af dem slippe deres 17 år gamle elskovsbarn Quasi, hvor de får selskab af bassist Joanna Bolme. American Gong er det syvende i rækken af oversete album fra trioen, der tilsyneladende har affundet sig med at være obskure: Der er dømt musikalsk legestue og smittende spilleglæde, når Quasi giver los i det hele og følger deres instinkter. Inspirationen fra halvfemsernes "alternative" rock fylder meget på American Gong – Pixies, Sonic Youth, Dinosaur Jr. – men der bliver også plads til Stones-ballader, Beatles-hilsener, blues rock, americana, psykedelisk rock og fransk chanson (!). Næsten for meget af det gode, men mestendels svært medrivende. Især Coomes' uhøjtidelige Lou Reed-vokal og forrygende guitarspil bærer de sprælske løjer i mål på et album, der vil det hele og kan det meste. En gennemført fornøjelig oplevelse.

Tip en ven
Ingen kommentarer

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!