
Shout Out Louds
Work
| GAFFAs anmeldelse: | 4 stjerner | |
| Læserne synes: |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Firsernes britiske indie-rock går igen på svenske anmelderfavoritters treer
Svenske Shout Out Louds befinder sig allerbedst i gråzonen mellem god og dårlig smag. På Work hylder de fortsat den britiske 80'er-indie, der også leverede inspiration til kvintettens to første album. Navne som The Cure, Echo & The Bunnymen og The Smiths – som svenskerne snart ikke gider høre mere om – spøger mellem tonerne, når frontmand Adam Olenius oplader sin melankolske røst til lyriske guitarer og post-punk-rytmer. Men flere af numrene ville befinde sig bedre på lydsporet til en firser-ungdomsfilm end på et Smiths-album, så muntert flirter de med new wave-synths og lumre saxofoner. Frækheden klæder Shout Out Louds, der godt kan fremstå lidt blodfattige på den svenske måde. Kvintetten har godt fat om de fængende melodier på Work, hvor de potentielle hits danner en velordnet kø på tracklisten. Det er ikke et album, der kommer til at vælte dig omkuld, men det leverer varen i kraft af bundsolidt musikalsk håndværk og svenskernes hørbare lidenskab for den firser-rock, Work er én lang kærlighedserklæring til.
-
Earth, Wind & FireAmfiscenen Århus (Live)
-
MedinaWelcome To Medina (CD)
-
Die Antwoord5 Track EP (CD)
-
PinkParken, København (Live)
-
TotoKB Hallen, København (Live)
-
Missy ElliottStore Vega, København (Live)
-
Tom JonesPraise And Blame (CD)
-
Manu KatchéThird Round (CD)
-
Stevie WonderParken, København (Live)
-
M.I.A./\/\ /\ Y /\ (CD)




Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!