Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Frightened Rabbit
The Winter Of Mixed Drinks

Import / FatCat Records | Udkom 8. marts 2010
Anmeldt af Erik Barkman
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
5,67 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Skotske indie-favoritter følger op på kritiker-gennembrud med stærk treer

Med 2008's The Midnight Organ Fight satte Frightened Rabbit overliggeren helt derop, hvor svage sjæle får højdeskræk. De sikrede sig også adgang til et studiebudget, der er kommet næste forsøg med springstangen til gode. The Winter Of Mixed Drinks er et mere poleret udspil end sin forgænger, svøbt i diskrete, men luksuøse strygere og blæsere. Heldigvis er frontmand Scott Hutchisons sårbare folk-vokal og skarpe tekster intakte. The Winter Of Mixed Drinks åbner til selvmordsflirt (Swim Until You Can't See Land), men slutter med besyngelser af kærlighedens frelse (Living Colour) – og undervejs gives adskillige smagsprøver på Hutchisons sorthumoristiske vid. Guldrandede melodier rummer albummet til overflod, for eksempel i højdepunktet Nothing Like You, og Frightened Rabbit afsøger folkemusikken og støjrockens fælles fascination af droner med slående resultater. Lidt af den rå nerve fra forgængeren er gået tabt, men hvis det gør Frightened Rabbit spiselige for det brede publikum, de fortjener, skal succesen være dem vel undt.

Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Fedt album, der dog ikke helt når højderne fra The Midnight Organ Fight.

Mht. anmeldelsen, så er fortolkningen af førstesinglens titel som selvmordsflirt, vist lige lovlig bogstavelig...
Frightened Rabbit er et af mine absolutte favoritbands, og jeg er bestemt ikke blevet skuffet over dette album. Er helt enig i, at det ikke helt når niveauet fra TMOF, men det er dog stadig et fremragende album, og blandt årets bedste udgivelser indtil nu.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.