Broken Bells
Broken Bells
Sony Music |
Udkom 8. marts 2010 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
5,14 stjerner i snit (efter 22 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Sideprojektet fra James Mercer og Danger Mouse kommer ikke op at ringe
Frontmanden i The Shins, James Mercer, har fundet sammen med Danger Mouse i et projekt, der er en del mere tilbagelænet end det, man normalt hører fra de to herrer. Stemmen er letgenkendelig, men Mercers snørklede sangskrivning er her blevet udskiftet med en mere ligetil og langsom stil, der bakkes op af sparsomme arrangementer. Åbningsnummeret The High Road er ikke ulig Air, som man kender dem fra The Virgin Suicides, og på den særdeles poppede The Ghost Inside udgør et simpelt tema og en trommemaskine det meste af musikken.
Ofte er det dog frustrerende, at vokalen ikke får lov til at stå klart, men i stedet som på Vaporize bliver pakket ind, så de kryptiske tekster bliver endnu sværere at tyde. Your Head Is On Fire virker rodet og decideret skitseagtig, og flere sange er bare for anonyme og uskarpe.
Men det er en fryd at høre duoen slippe deres new wave-inspiration løs på Mongrel Heart og The Mall & Misery, der dog ikke kan redde pladen fra at virke mere som et studieeksperiment end en formfuldendt udgivelse.













06-03-10 17:57 | Besvar
"En mere ligetil og langsom stil, der bakkes op af sparsomme arrangementer"
- Jeg får lyst til at spørge, om anmelder overhovedet har lyttet pladen igennem. DangerMouses produktioner er blandt de mest fabelagtige i musikkens verden pt. Han kan så utroligt meget med så få virkemidler, og så er der altså massevis af detaljer i lydbilledet. Og James Mercer viser tekstskrivning på et noget nært genialt plan.
For mit vedkommende årets hidtil bedste plade, og nummeret "Citizen" går vel som årets flotteste nummer.
Gaffa, nogen gange forstår jeg jer virkelig ikke...
Jeppe
07-03-10 09:23 | Besvar
Dette ER et fabelagtigt album, som anmelderen synes at have misforstået fuldstændigt.
Specielt skudsmålet mod arrangementerne er jo helt ramt ved siden af, da Burtons ditto i mine øjne er en af pladens store styrker.
Gaffa, Gaffa, Gaffa - tsk tsk...
/Jeppe
07-03-10 20:05 | Besvar
07-03-10 22:20 | Besvar
08-03-10 10:29 | Besvar
08-03-10 13:36 | Besvar
Det her kan godt blive en af de anmeldelser som man griner rigtig godt af om nogle år...
08-03-10 19:48 | Besvar
Dette er en mega cool og fornøjelig skive !!
Har gennemtæsket den lige siden jeg lyttede den første gang, og den er kun vokset siden. Synes netop arrangementerne er finurlige, og kræver et par gennemlytninger - og vox er er lige i skabet.
Er meget forundret over Gaffas anmeldelse. Havde spået pladen til at blive modtaget med kyshånd.
5 stjerner. BOW!
08-03-10 20:07 | Besvar
***
10-03-10 00:16 | Besvar
10-03-10 23:31 | Besvar
Men de gode øjeblikke, kan nok lige hive det hele op til 4 stjerner.
11-03-10 22:41 | Besvar
11-03-10 22:54 | Besvar
4 stjerner herfra.
12-03-10 11:45 | Besvar
Tak kære læsere og håber jeg kan tilslutte mig jeres begejstring:)
12-03-10 19:12 | Besvar
WRONG!
Et sted mellem 4½ og 5 er mere passende!
Jeg synes det er et super fedt album - kunne lytte til numrene "The High Road", "The Ghost Inside", "October" og "The Mall & Misery" hele dagen!!
Det er evigheder siden jeg har været så begejstret for en ny plade, så ud og køb den!!
02-04-10 16:13 | Besvar
Broken Bells nye udspil er da herligt og originalt hele vejen igennem....
04-04-10 05:26 | Besvar
20-07-10 17:25 | Besvar
Glæd dig anmelder John Fogde. - Det er et mega luxsus album.
22-08-10 18:20 | Besvar
Det er et fantastisk album, et mesterværk, intet mindre. Trap Doors er nok en favorit for mig, den sang er fuldstændig fantastisk.
Jeg forstår ikke, at det her album får 3 stjerner. Det er 5 værd. Helt klart.
07-03-11 23:16 | Besvar
http://www.npr.org/blogs/allsongs/2011/03/07/134330851/exclusive-premiere-new-broken-bells
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.