Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Sterling
Tonemaskinen

A:larm Music / Speed Of Sound | Udkom 8. marts 2010
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
3,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Synthpoprockerne har været til musikalsk fitness - men har bevaret charmen

Efter den engelsksprogede Tysklandssatsning under navnet Sterling International er københavnske Sterling tilbage på modersmålet med deres tredje ordinære album. Og de har strammet op på udtrykket. Den tidligere lidt skrabet producerede synth-pop/rock har fået klædelig fylde i gruppens primært egen produktion, hvilket kommer til udtryk allerede fra åbningsnummeret, Spring For Dit Liv, en pumpende elektro-poprocksang i shuffle-rytme a la Muses Uprising eller Nephews Movie Klip. Samtidig har den tidligere til tider noget spinkelt syngende Mads Nygaard fået mere pondus i stemmen, men heldigvis har Sterling bevaret både de ørehængende melodier og de skarpe, humoristiske og ordspilsrige tekster. Højdepunktet er den bittersøde hjemstavnssang Liv På Mors?, der også var med på antologien Hjemstavn fra 2007. Her får Nygaard finurligt rimet "Hinnerup" på "New York". Desværre drukner hans vokal af og til lidt i den ellers fine produktion, så man skal have ørerne foldet godt ud for at fange alle hans guldkorn, men ellers er Sterlings treer absolut vellykket.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.