Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Gorillaz
Plastic Beach

EMI Music | Udkom 8. marts 2010
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
4,97 stjerner i snit (efter 34 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Genremæssig strandhugst fra den animerede abeflok

Den efterhånden 42-årige Damon Albarn havde næppe regnet med, at et simpelt sideprojekt skulle ende med at overstige Blur popularitetsmæssigt. Han havde trods alt lagt blod, sved, tårer og en årrække i britpop-kvartetten, og Gorillaz var jo som så'n bare et for sjov-projekt og et indspark i debatten om konstruerede popbands. Men de animerede hitliste-stormtropper eksisterer altså nu på tiende år og er klar med tredje album-opus. Som altid er der tale om et genre-misk-mask, der vellykket rykker ved plasticpoppens statiske konventioner. Hvor de to foregående plader blev hjulpet godt og grundigt på vej af henholdsvis Dan The Automator og Danger Mouse, har Albarn selv stået som chefarkitekt af Plastic Beach og det med et overbevisende udfald. Som tidligere er abeflokken udvidet med et utal af alfahanner, der stort set alle løfter den i forvejen opløftende musik. Eneste hængeparti er Snoop Dogg, der lyder mere skæv end skarp på Welcome To The World Of The Plastic Beach, der til gengæld har en horn-sektion, der sidder lige i skabet. Bedst er nok bidragene fra de to gnavne gamle mænd Mark E. Smith og Lou Reed på den henholdsvis spooky Glitter Freeze og den tørt funky Some Kind Of Nature. Men fremhæves skal også Empire Ants med de oversete svenskere Little Dragon og førstesinglen Stylo, hvor altid oplagte Mos Def møder den genopståede soullegende Bobby Womack. Sjældent er sammenskudsgilder så vellykkede, som når Albarn har værtsrollen.  
 

Tip en ven
40 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Gorillaz' hidtil bedste og mest vovede udspil. Damon Albarn begiver sig i kraft med mange forskellige genre, men det er lettilgiveligt, idet Gorillaz er en slags musikalsk legeplads, hvor Albarn er fri til at gøre, hvad han vil. Særligt sangene "On Melancholy Hill" og "Cloud of Unknowing" er gode eksempler på chancerne Albarn har taget med musikken.
Ikke siden Gnarls Barkleys debutalbum jeg har hørt så megen musikalsk diversitet spredt ud over ét album, og Plastic Beach er akkurat ligeså fremragende, hvis ikke mere.
*genrer
*Ikke siden Gnarls Barkleys debutalbum HAR JEG...
Jeg synes netop Plastic Beach mangler mod. For mig er der meget mere metervarer over musikken, og i mine ører er det ganske tydeligt at DangerMouse ikke har været med på produktionssiden. Skuffende, og selvom der er flere rigtig gode numre, så vil pladen bare ikke bestå "the test of time", øv...
Sikke noget fis Jeppe. :)
Hvordan kan du, blot et par dage efter det blev muligt at høre pladen, påstå at den ikke vil bestå "the test of time". Det er jo totalt modsigende.

Anygays, mht. produktionen så ja, det er måske ikke så rafineret som dangermouse, men til gengæld er det anderledes. Jeg synes at lyden nogle gange kan have en slags "plastic" feel samtidig med at det lyder godt. Om dette er meningen ved jeg ikke, men jeg synes det passer godt til albummet. (er godt klar over platheden i at sige lyden har et "plastic" feel")
Dog vil jeg sige, at et nummer som rhinestone eyes slet ikke når sit fulde potentiale pga. dårlig mixing.
hmmm. hvordan kan i allerede kommentere musikken. har vel ikke hentet en LEAKED version!?!? :-)
#6:
Tusind tak for link! Jeg lytter det lige igennem nogl gange :D
Det her er en genistreg uden lige - Kvalitetspopmusik af bedste skuffe, Gorillaz klart bedste album. Det blive bedre for hver gang man hører det og finder det så forkert at sige at dette album ikke tidsmæssigt falder ind, pladen formår at blande gode elektroniske lyde, legende rap-musik, alternativ rock og alligevel formår de at få albummet til at virke i al sin helhed. Pladens højdepunkt: Some Kind Of Nature :)
Enig med #8:
Jeg har lige hørt det igennem for 3. gang.
Der er helstøbt og fantastisk. Selv er jeg rimelig vild med "Welcome To The World Of The Plastic Beach", "Some Kind Of Nature", "Stylo" og... Ja, egentlig dem alle sammen!
...." its Casio on a plastic beach .."
så jo, helt klart en tilsigtet plastic sound
og sine steder Bing Crosby all over ...
Little Dragon is amazingo :_)
det er et fantastisk album! og i må altså ikke dømme produktionen før i har hørt det i fuld CD kvalitet på et godt anlæg.. jeg har hørt det på repeat siden jeg fik det ind af døren i mandags, og det er helt igennem genialt... eneste irritation er nummeret "Sweepstakes" som jeg synes er rodet og upassende.
Fantastisk! Intet mindre. Årets album, indtil videre.
En kæmpe skuffelse. Uambitiøse produktioner og kedelige melodier hele vejen igennem.
Kedelige melodier ? Kan ikke være mere uenig. Plastic Beach er det bedste album udgivet i år indtil videre ! Det er komplekst og kræver et par gennemlytninger... Men når først stranden for alvor begynder at åbenbare sig, er det umuligt at slippe derfra igen! Gennemarbejdet, og lige præcis besidder albummet en sær syntetisk "plastic" lyd, som klæder hele projektet - jeg må give 6 stjerner for denne her :D
Virkeligt vellykket album.
#13
Produktionerne er aldeles ikke uambitiøse. Jeg er slet ikke i tvivl om, nu vi taler om Albarn, at det har været et fuldstændig bevidst valg, og jeg synes det er helt sublimt og ikke alt for højtideligt.
Nu har jeg ikke hørt så meget endnu, men jeg kan indtil videre konkludere, at White Flag er et genialt nummer!
Afsindigt lækkert album!
jeg har kun hørt albummet fra ende til anden et par gange men er allerede nu overbevist om, at dette er alt andet end en metervare fra albarn. tiden vil vise hvor dybt dette album stikker men lige nu har jeg svært ved at få armene ned.
Lyder "To Binge" ikke temmelig meget som Kim Larsens "Midt om natten"?
Indtil videre er Demon days federe syntes jeg
Demon Days var udmærket med sine 3-4 gode numre. Det her ikke godt nok.
Kort sagt: Du skal høre dette album.
Produktionen er så *ucking sprød og melodisk. Man skal ikke forvente den samme lyd som de to forrige albums, det er helt klart en anden lyd Gorillaz leverer på dette tredje album, men det er kun et kæmpe plus og det lyder usandsynligt fantastisk.
Er du til pop? Electronica? Hip-hop? HØR OG LYT TIL PLASTIC BEACH!!!
Fed plade. Når ikke "Demon days" men super plade anyway.
Flot lyd med fine momenter henad Hot Chips finurlige pop-ironi, men blæst op til meget større format end sangskrivningen kan bære. Druknet i tomme kalorier og ligegyldige gæstestjerner.
Jeg er kæmpe fan af Gorillaz, men må ærligt indrømme, at den her plade er lidt svær for mig. Der er et par virkelig fede numre på som "On Melancholy Hill", "Superfast Jellyfish" og "Plastic Beach", men så er der osse tracks som "Sweepstakes", der forvirrer mig en del. Tror måske bare jeg skal lytte til den noget mere. Jeg er ret sikker på at jeg kan komme til at elske den. :D
Godt produceret album! En masse dygtige gæstestjerner som gør det rigtig godt. Der er en del sange på det lange album, som jeg virkelig godt kan lide, men.. Det kan slet ikke måle sig med det gamle Gorillaz, jeg ville have nøjes med et par sange fra itunes istedet for hele cd'en, den er ikke lige mig og kan heller ikke blive det med tiden, er jeg sikker på.
#1 Enig
Der er ikke så mange hits på Plastic Beach som kids with guns eller fell good inc, men stadigvæk et rigtig fedt album. Melancholy hill er bare ikke så god, for meget 80 er pop men ellers fedt 6 stjerner fra mig
some kind of nature er uden tvivl det bedste nummer.. jeg tror det bliver et større hit end stylo
#30
Some kind of nature bliver slet ikke et af hitsene, desværre.
jo det bliver et hit, desværre.
Må (desværre) give #31 ret... Some kind of Nature er om muligt det bedste nummer på pladen, men den har ikk gennemslagskræften til at blive hitsingle - det har jeg utrolig svært ved at forstille mig
# 20:

Det ved jeg ikke om jeg synes, men til gengæld minder keyboardet (eller hvad det nu er) i On Melancholy Hill mig utrolig meget om Tarzan Mamma Mia. Tror der er en der har hørt liiiiige lovlig meget Kim Larsen på det sidste. Bare han ikke også lægger sag an!
SandraC:
Den var sgu go´
Hahaha!!!
:o)
hey check min nye øse ud, det er den camaro der har været med i gorillaz stylo video... http://camaro69.elpres.dk

den er super cool..
Min mor synes også Up On Melancholu Hill lyder som Kim Larsen. Hører albummet hver morgen og skal se dem live i Berlin i slutningen af November... Mange tak, Damon :)
#37 Det er nok fordi keyboardets "riff" har nogle få ligheder med midt om nattens "riff".

Personligt er jeg gladere for lyden på Demon Days, men jeg er alt andet end skuffet. Denne plade kræver gennemlytning! Et ekstremt vellykket forsøg på at ramme noget, som ikke eksisterer, med et band, som ikke eksisterer.
Lækkert album fra Gorillaz !
lytter ellers overhovedet ikke til bandet,
men har fået fingerne i "Plastic Beach" og det lyder sq godt :)
Det her album er så usandsynligt godt... Intet mindre end et mesterværk!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.