Depeche Mode med Nitzer Ebb
Forum Horsens,
mandag d. 22. februar 2010
| GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
5,31 stjerner i snit (efter 13 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
En dag på kontoret med Depeche Mode
Horsens har for længst gjort det til byens brand at præsentere musikalske verdensnavne, så hvorfor ikke også Depeche Mode, der bestemt må siges at høre til i den absolut tunge afdeling? Et i udgangspunktet interessant projekt, netop fordi Depeche Mode de seneste mange år har spillet stadionkoncert på stadionkoncert, og gamle fans af gruppen, som for længst har lagt eyeliner og sort læderjakke på hylden til fordel for kætteriske interesser som børn og pensionsrater, har i flere år sukket efter netop muligheden for at opleve den engelske gruppe under mindre forhold igen. Her var så chancen, og de gamle og trofaste fans stod klar med de helt store forventninger. Næsten symbolsk nåede jeg på vej ind at hilse på det danske industrial-ikon, Leæther Strip, og det var generelt tydeligt, at en del af det fremmødte publikum havde fulgt gruppen igennem mange år.
Sortklædt venskab ruster ikke
Depeche Mode betjener sig stort set altid af opvarmningsnavne, og til aftenens koncert var der tale om det, man vist kan kalde nostalgiske fornemmelser, omtrent tyve år efter. Det var nemlig ingen ringere end ebm-gruppen Nitzer Ebb, der stod på scenen, og for sande kendere var her tale om lidt af et scoop - Nitzer Ebb slog oprindeligt igennem, netop fordi de fik lov til at varme op for Depeche Mode dengang for mange år siden, så man fornemmede historiens vingesus. Iklædt jakkesæt og slips gik Nitzer Ebb til værks, og de gjorde det fint. Deres præprogrammerede sequencerspor var måske lidt for lave i mixet, men McCarthys karakteristiske vokal, der befinder sig et sært sted mellem militant macho, fremmedgjort new wave og kold soul, trængte godt igennem, lige så vel som trommer og percussion. Blandt gruppens egne fans er Nitzer Ebb vel bedst kendt for deres hårdtpumpede materiale fra "That Total Age", men gruppen fokuserede på de senere udgivelser i stedet, og selvom jeg nok savnede de mere aggressive udladninger også, så fungerede det faktisk, også i sammenhængen. Jeg synes koncerten fungerede godt, Nitzer Ebb følte sig hjemme på scenen, og havde de valgt at spille et par numre ekstra, så havde det bestemt ikke gjort noget.
Så letter vi
Omkring klokken 20 gik Depeche Mode på scenen, og så gik genudsendelsen i gang. Det skulle nemlig vise sig, efterhånden som koncerten skred frem, at der var tale om stort set samme show, som gruppen præsenterede da den gæstede Parken sidste år, dog en smule kortere. Sceneshowet var en smule mindre, men ellers også ganske identisk, ja, selv musikernes dragter, inklusive Martin Gores smag for syntetisk sølv, var som i Parken sidste år. Og hvad skal man så sige til det? Den trofaste fan står i et dilemma, for loyalitet mod gruppen vil hævde, at der jo dybest set er tale om samme turné, så derfor er det begrænset, hvor meget man kan forvente ændret, men omvendt vil netop trofaste fans formentlig også savne lidt variation undervejs, for en del af dem var jo nok til stede i Parken sidste år, eller for den sags skyld til andre af gruppens koncerter i løbet af Universe-turnéen.
Ydermere har Depeche Modes koncerter i efterhånden mange år været bygget op omkring en noget nær fasttømret formel, der typisk indleder med præsentation af materiale fra seneste album, og herefter skrues op for lidt mere kendt materiale. Og så vil Martin gerne synge en sang, typisk med lidt klaver i baggrunden, som havde Elton John kigget forbi. Så vender Gahan tilbage og der skrues op for tempoet igen, bang, stort hit og tak for i aften. Så klappes der på ekstranumre, gruppen vender tilbage, spiller og synger, Fletcher vinker, og under "Never Let Me Down Again" flagrer alle med armene, og under "Enjoy The Silence" synger publikum omkvæd, og Gahan kommenterer, "yeah, that's right" hver evig eneste gang!
Hvis læseren fornemmer, at jeg måske er ved at være en smule træt af dette samme ritual gang på gang på gang, så er der nok noget om snakken. For et eller andet sted er det da egentlig en lille smule trist, at en gruppe, der reelt har været med til at forny både pop, rock og elektronisk musik ganske eftertrykkeligt, kan risikere at stivne som koncertnavn. Og det ER en reel frygt, for det er sket for flere store rock-koryfæer gennem tiden - ingen nævnt, alle glemt. Omvendt må man dog også, til Depeche Modes forsvar, sige, at den formel, de har opdyrket, har vist sig uhyre effektiv verden over, og med det imponerende bagkatalog, som gruppen kan bryste sig af, er der naturligvis efterhånden en del numre, som publikum forventer at høre i koncertsammenhæng, om end man vel, i forlængelse heraf, må pointere - og måske undre sig over - at hele fem studiealbums overhovedet ikke var repræsenteret med et eneste nummer til koncerten (og Depeche Mode har faktisk kun udgivet tolv studiealbums i alt).
Når jeg så alligevel ender med at trække et par stjerner fra og lander på fire i alt, så er det blandt andet, fordi at i Horsens havde Depeche Mode jo chancen. Her står man pludselig på en mindre scene, man skal ikke underholde et helt stadion og behøver velsagtens ikke tage helt samme hensyn til folkelighedsfaktor som vanligt, men det drog gruppen på ingen måde nytte af. Nej, følelsen var snarere, at Parken var rykket til Horsens. Personligt stod jeg lidt med fornemmelsen af spildte chancer.
Flot niveau
Nu kan det måske lyde som om jeg havde en dårlig oplevelse med koncerten, men det er egentlig ikke tilfældet. Måske var mine forvetninger bare noget andet, og sikkert er det under alle omstændigheder, at det Depeche Mode gjorde, det gjorde de, som altid, godt og imponerende. Det ser måske let ud, men netop derfor skal man jo ikke glemme, at det er dygtige musikere på scenen (nåja, Fletcher skulle være omtrent lige så skrap til at spille på lommeregner som Kraftwerk), og at en del af de numre, der præsenteres, vel efterhånden har status af evergreens, hvilket i sig selv er lidt af en bedrift, når nu temaer som depression, misbrug, seksuelle vrangsider og ensomhed er blandt favoritemnerne. Selvom denne koncert, i mine egne erindringer, ikke vil stå som en af de bedste, jeg har været til med Depeche Mode, så var det stadig rigtig godt. Selv på en mandag aften, sent på turnéen, i snevejr og uden Kinderæg-overraskelser eller kaniner i hatten, så fornægtede niveauet sig ikke, og jeg vil umiddelbart gætte på, at hvis man aldrig før havde oplevet Depeche Mode live, så blev man formentlig blæst helt omkuld af denne oplevelse. For vi andre, der har prøvet det flere gange, kørte det hele måske lidt for meget på rutinen denne gang, og der manglede variation. Men er det rimeligt, at forlange mere? Jeg tror, jeg vil overlade den diskussion til debatforummet nedenfor.
Depeche Mode spiller igen i Forum Horsens 23. februar. Koncerten er udsolgt.














23-02-10 09:14
og altid dejligt at stå at svinge i takt med armene, når gahan sætter bølgen i gang som han plejer
23-02-10 09:16
23-02-10 09:39
23-02-10 09:45
23-02-10 10:31
Du kan godt glæde dig. En kanon koncert og de nye numre fungerede fantastisk. Syntes ellers albummet er svagt, så havde frygtet det værste.
Ja Gahans bølger er bare sublimt og selv Fletcher formåede at få lavet en slags bølge nogle gange. Han plejer ellers at være pænt anomyn dernede.
Til anmelderens sidste kommentar om de kørte på rutinen vil jeg sige at jeg syntes spilleglæden var kommet en del mere frem end på deres sidste tourne. Der syntes jeg Gahan virkede en smule træt. Jeg har set dem 7 gange nu og denne koncert er klart i top 3.
23-02-10 10:45
Jeg glæder mig altid til en DM koncert! Det er tredie gang i aften. Og tak for hjælpen. :-)
23-02-10 11:00
Jeg skal se dem i aften igen! :)
"I'll drink to that..."
23-02-10 12:40
Derfor kan jeg heller ikke udtale mig om kopiering. Men en klog man sagde engang: "Gentagelser er bestemt ikke det samme som kopiering". Det har jeg selv hæftet mig ved i forbindelse med koncerter med andre bands.
23-02-10 13:19
Jeg havde i hvert fald en fantastisk aften og Horsens kan sgu levere en fantastisk lyd.
At settet er det samme som tidligere, er jo noget langt de fleste sværvægtere gør, på nær Pearl Jam og få andre.
Havde jeg haft penge til det, ville jeg da også have set dem i Sverige.
Til dem der skal ind i aften, så kan skal i glæde Jer, og jeg håber I får en fantatisk aften.
23-02-10 13:25
Det ville have pyntet med et par numre fra hver album, som så kunne fungere som en tidslinje i hele karrieren. Jeg synes dog a ikke Dave ligner en mand der bare har en " ny dag på kontoret " :). Han er forrygende
23-02-10 14:47
De kunne lære af Pearl Jam... :-)
23-02-10 15:21
23-02-10 16:20
23-02-10 21:25
Det er forskellige oplevelser... Sommetider når jeg er til koncert kan jeg sommetider føle at det samme sæt fungerer helt vildt godt, hvor at det andre gange bare virker tamt.
Eller også er Ras Bolding bare vild med Kraftwerk :)
24-02-10 09:57
24-02-10 10:28
Dallas > Nu ved jeg ikke helt om vi var til den samme koncert i går, men jeg kan slet ikke genkende et eneste af dine kritikpunkter. Efter en række DM koncerter er denne klart højt placeret. Bandet virkede oplagt, til trods for koncertens placering på tour planen. Bandet virkede også meget mere tilstede, end de har været til deres sædvanlige storformats-koncerter. For første gang virkede bandet mere end taknemlige over publikums respons. Efter Home, da publikum blev ved med at synge efter at Martin stoppede hans viften med armene, kom Dave med en kommentar der ikke har stået i deres manuscript til andre koncerter, og det lille musikalske intermezzo der fulgte denne kommentar var, for mig, en god indikation på deres glæde. Angående lyden har jeg ingenting at udsætte på den. Normalt går jeg til koncerter med mine speciallavede ørepropper, for hvertfald ikke ødelægge min hørelse på grund af DÅRLIG lyd - men i går havde jeg min første koncertoplevelse i 7 år uden ørepropper. Jeg stod 2 meter fra scenekanten og flyttede mig ikke en centimeter før lyset blev tændt og fra der jeg stod kunne jeg ikke haft en bedre tirsdags aften. Fremragende DM! Tak for en koncertoplevelse der, efter lidt for mange rutineoptrædener, mindede mig på hvorfor jeg synes DM er et af de fedeste bands nogensinde!!
24-02-10 11:12
Efter en række koncerter i parken, var det en ren fryd at få en god lydoplevelse. uanset DMs dagsform det er stor hvergang. Tak Horsens jeg kommer tilbage. Helt sikkert.
24-02-10 11:47
Og JO 4500 ER sgu en slags intimkoncert når du tænker på Parkens 45000.
FED koncert i går og et super oplagt band og lyd. Så tak Horsens ..
24-02-10 12:17
24-02-10 12:48
DM virkede på ingen måde trætte og især tirsdag gav den den fuld skrald.
Og også herfra en tak til Horsens for at have en arena hvori der kan laves rigtig fin lyd.
24-02-10 15:09
Jeg må erklære mig uenig med dig. Når man taler Depeche Mode og ser på deres live optrædener, bliver du nærmest nødt til at sammenligne. Det giver jo ikke mening at live lige imponeret hver gang over en liveperformance, når den har været den samme igenem flere turneer.
Jeg er fuldstændig enig med anmelderen (for en gangs skyld). Depeche Mode kører efter en skabelon, som egentlig er ganske fremragende, men bare bliver forfærdelig kedelig i længden. Jeg har erhvervet mig 3 live dvd'er med DM (Devotional, One night in Paris, Touring the Angel), hvoraf de to sidste havde stort set same skabelon, omend materialet fra Exciter gjordfe One Night in Paris en smule stillestående og kedelig.
Hvis DM har tænkt sig at fortsætte med sådanne skabeloner angående tracliste, og sågar selve performance (hvad blev der af spontaniteten Gahan!?!? Den har Bono da stadig, trods alt), så ser jeg ingen grund til at skulle se dem live igen, og vil egentlig hellere se dem stoppe karrieren så.
24-02-10 15:09
24-02-10 15:11
24-02-10 15:32
24-02-10 15:43
Anmeldelsen er spot on, enig i samtlige positive og negative synspunkter.
Det er da meget muligt at setslisten er forandret i forhold til i sommer, men det ændrer jo ikke på at den nye plade var nærmest hånligt underprioriteret.
Nu ved jeg så ikke om de +100 koncerter på touren er ligeså "små", det kunne være forklaringen.
Men hvorfor vælger de til sådan en lejlighed at give folk så mange "greatest hits"? Det er superfans dernede, I kunne overraske og glæde med glemte numre.
Hvorfor kan en ellers velsyngende Martin Gore kun synge med ren piano-backing – KÆMPE-kliché – hvor vildt ville det være hvis han sang 'Stripped'?
Hvorfor tror DM's livetrommeslager at der skal lægges fills ind for hver anden takt? Det er fa'me ikke noget Alan Wilder har lært ham (han spillede trommer på devotional tour) Det klæder på ingen måde DM's univers.
…Og hvem piller den skide spade af Gore, som – indrømmet – klær _ham_ og 'Personal Jesus', men sgu ikke mange andre af sangene??
Jeg var glad, det var jeg … men Ras har ret!
24-02-10 17:03
24-02-10 17:34
Du har vist byttet rundt på lidt ting her.
Malmö klart et af de kedeligste DM shows jeg har oplevet. Godt venue, med mulighed for at købe popcorn... Men svenskerne var virkelig et fraværende publikum.
De 2 INTIM koncerter (i dM målestok) i Horsens var fremragende. Perfekt sted med perfekt lyd. Bandet var måske lidt trætte, klart nok. Men de var virkelig tændte alligevel og ud over scenekanten. Tirsdag var endnu bedre end mandag, og det siger ikke så lidt. Bare Dave's kommentar efter 'Home' er noget der siger en del. Det var uden for skemaet. Det er ret vildt.
Snakkede inden tirsdags showet med en bekendt, som har touret rundt med dem på denne tour, og kørt Europa tyndt efter dem i 2006. Han sagde mandag var en af de bedste han nogensinde have oplevet. Kunne kun give ham ret, og så overvælder de tirsdag. Så flot.
...og så er det ikke en bølge. Men en kornmark...
12 show for mit vedkommende.
"See you next time"
Peter DEn
24-02-10 17:35
Peter Degn
24-02-10 18:25
24-02-10 20:13
24-02-10 20:52
- "See you next time"
25-02-10 09:01
undrer mig over, at nogle kommenterer på kedelig setlist og fletter U2 ind... er selv meget glad for U2 men come on...hvis der er nogen der fyrer de samme MEGET slidte numre af til koncerter, så er det da dem. Og så må jeg sige, at jeg elsker DM for IKKE at stå og plidre pladre på scenen om at redde verdenen, som en hvis hr. Bono ALTID gør.... TAK for det DM...vi er her for at høre jer spille.. ;o))))Og nærvær med publikum skal ikke nødvendigvis skabes gennem snak... ;o)))
25-02-10 14:16
Men men...skabelonen....er ved at blive en smule trættende.....man ved præcis hvornår Dave råber "Good evening Horsens", man ved præcis hvornår der kommer et af de karakteristiske "yeah, that's right", og man ved hvornår han i Enjoy the Silence kommer med sit "All right, Horsens, lets hear you sing".. Som flere også er inde på, DM er blevet et meget, meget velsmurt og - ja ekstremt velspillende - maskine, men det er virkelig så som så med overraskelsere. Jeg mindes koncerten i Århus sommeren 06 hvor Dave synger forkert i Behind the Wheel - han begynder simpelthen sidste vers en "runde" for tidligt - det var ganske befriende!
Jeg synes, at denne turné har båret en smule præg af, at SOTU ikke er helt så god en udgivelse som Playing...og at de nye numre - med Wrong (og til dels Miles Away) som en undtagelse - ikke fungerer specielt godt live. Det begyder fx at koncerterne kommer utroligt gumpetungt i gang - In Chains er dræbende langsommelig som åbner, slet ikke den hammer i fjæset, som A pain that I'm used to gav publikum på sidste turné. Samtidig så ærgrer jeg mig igen over, at man ikke har gjort sig den ulejlighed at tage et ordentligt klaver med på tour. Prøv at læg mærke til, hvor stor forskellen er, når I ser YouTube klippet med Alan Wilders Somebody-performance fra Royal Albert Hall. Det lyder SÅ meget bedre end det lidt fesne og ferske synthesizer-akkompagnement som Gore får til sine ballader. Når synthesizeren står alene, så lyder den i mine ører mistænkeligt suppe-steg-is-agtig i sin klang. Når det så er sagt, så synes jeg, at det var dejligt at høre Dressed in Black, omend jeg personligt tror, at World full of Nothing ville have fungeret bedre..men det er jo en smagssag.
Også jeg sidder tibage med en noget blandet fornemmelse i kroppen efter Horsens-koncerten (mandag) - for her VAR jo netop muligheden for at gøre noget helt andet og satse lidt mere? Det gjorde DM ikke, og dermed blev det faktisk aldrig nogen intimkoncert, det blev "bare" en stadionkoncert i noget mindre skala, og det var egentlig en skam.
Jeg har elsket Depeche lige så længe, jeg kan huske, men jeg håber virkelig, at de forud for en - forhåbentlig - ny turné engang i 2012/2013-stykker vil prøve noget nyt af - genopfinde sig selv i en eller anden form, for automatpiloten kan ganske rigtigt være med til få det orkester, som vi jo unægteligt er mange, der holder af på et nærmest religøst plan, til at stivne og blive.....well...nærmest uinteressant..
25-02-10 15:27
Hvad angår sceneshowet har jeg af gode grunde ikke så meget at sammenligne med, men jeg var fuldt ud tilfreds med musikken såvel som underholdningsværdien. Kort sagt, så gik jeg da fra med et stort smil på læberne. Og med en klar fornemmelse af at det ikke var sidste gang jeg skulle høre Depeche Mode live.
25-02-10 15:55
25-02-10 16:12
Det var min 4+5 koncert på denne tour og tirsdag var klart den bedste af dem, uden at de andre har været dårlige. Og de kan også godt på store scener, i Hamburg(dagen efter Parken) var de også rigtig gode.
Publikum spiller selv en stor rolle og jo flere som er kommet for at bruge en koncert til at hyggesnakke jo mere fesen bliver oplevelsen for andre som gerne vil opleve koncerten.
Det burde forbydes at bruge koncertbilletter som firmapleje og kaffemøder. Det kan smadre alt for dem som vil have en på opleveren. Og det sker desværre oftere og oftere at publikum bare er der for at kunne sige at de var der.
25-02-10 20:31
Jeg fornemmer at alle som skriver her er DM-fans og dermer kvalificerede bud på ups and downs i Horsens.
Den man elsker tugter man :-)
26-02-10 09:16
Jeg vil sgu' ikke bruge tusindevis af kroner på at se genudsendelser - og det signal skal vi sende til DM!
Jeg vil også overraskes og høre "Lie To Me", "Shake The Disease", "Blasphemous Rumours", "Here Is The House", "Love In Itself", etc., etc.......
Det, at mange andre bands gør det samme hver aften, gør det ikke OK!
Ryst posen, tak!!!
26-02-10 09:48
Rush du kan sende ligeså mange signaler du vil. Imens vil jeg igen om 4 år være at finde på første parket til en udsolgt DM koncert.... ses vi??? det tror jeg nok vi gør;-)
26-02-10 09:54
26-02-10 11:54
Det må da også føles dejligt at være komplet ukritisk, men du er jo så nød til at erkende at med den attitude (fjendtlighed overfor enhver kritik af DM, selv fra andre fans) – jamen da er du sådan set holdt op med at forholde dig til dit yndlingsorkester.
Accepter dog at DM har andre fans som ikke bare æder alt råt, tager det hele for pålydende - og som mener at Depeche Mode skal fortjene deres top-position for at forblive relevante.
26-02-10 16:36
26-02-10 18:02
Fed stemning, god lyd og flot visuelt show.
26-02-10 22:51
Da Martin Gore sang Home, må jeg sgu indrømme at jeg kneb en tåre eller to.
Den sang han SÅ godt.
Men hele koncerten var fed. Absolut.
27-02-10 02:52
Dog ville jeg også gerne have at der blev skiftet lidt mere ud i sangene!
Fedt at høre Martin synge "Dressed In Black"...:-)
27-02-10 07:54
Youtube & Depeche Modes egen hjemmeside samt at man kan downloade samtlige koncerter fra de første 3 dele af turneen.
Jeg kan kun være uenig i anmeldelsen, men igen så er synspunkterne jo så forskellige og i sidste ende er ens egen oplevelse den der betyder noget. Jeg syntes iøvrigt også at Martin Gores fremførelse af Home var stort. Publikummet var også med til at gøre aftenerne fantastiske... der var jo nærmest fællessang fra sang1 og til slut.
27-02-10 08:43
Selvfølgelig er der numre der bare SKAL spilles, men at sige de ikke kunne lave mere om pga. samples o.l. er da noget vrøvl!
Faktum er, at de fleste fans drømmesætliste ville se væsentligt anderledes ud end de seneste turnéers skabelon, som primært har været bygget op omkring 5-6 nye numre, et par Gore-vokaler, og 7-8 numre fra "Violator" og "Songs Of...", og nærmest ingenting fra før '85.
Det kunne da være mega-fedt hvis de eks. prøvede at lave "en Springsteen", altså at spille et komplet album live... Tænk at høre hele "Construction Time Again" eller "Black Celebration" - det ville da være STORT!!!
Vi har jo hørt og set "World In My Eyes" de sidste 5-6 turnéer og 20 år!!!
11-04-10 10:25
The full industrial treatment med det bedste af det bedste af 12inch samplinger hist og pist og lige som man troede at det var tid til Martin moment med guitar og stadion hujen, så griber Dave mikrofonen og hylder os ind i mørket med en frygtindgydende stur udi sindets dystre og dragende afkroge - Corrupt - Only when I lose myself , Dangerous... og den helt sublime Ghost ...
Ja, det var så min patetisk våde drøm af en intim DM koncert. Dream on dream on,men kan nogen give mig en bar tilnærmelsesvis overbevisende forklaring på systematisk at eliminere Strangelove, FOTW, Waiting FTN og M&S fra setlisten....
Hvad skete der lige der? Det var et genialt line-up -
Oh Well.. All the Heavens in motion. De er geniale uanset hvad og jeg er med på Basildon karaoke anytime.. - round the world and back - again and again...
Tak for en fed debat og nok en af de bedste anmeldelser jeg til dato har læst af de 9 koncerter jeg nåede i denne omgang...
men hold da fast Martin fyrer den fede spade... Kan sgu godt forstå han ikke orker at fedte rundt på et yamaha når han kan fyre den så vildt af...
11-04-10 11:31
Men men...skabelonen....er ved at blive en smule trættende.....man ved præcis hvornår Dave råber "Good evening Horsens", man ved præcis hvornår der kommer et af de karakteristiske "yeah, that's right", og man ved hvornår han i Enjoy the Silence kommer med sit "All right, Horsens, lets hear you sing".. "
Say what? I can’t hear you...
jajajaaaa - den er god med ham der Dave den gamle cirkushest. Hehe..
Der kan udbryde krige, naturkatastrofer, vælges en sort præsident men uanset hvad, kan vi regne med minutiøs præcision af primallyde, hænder på hoften, stangdans til en DM koncert.
Meeen der var momentvise overraskelser undervejs. Såsom "shut up baby shut up" i ETS, et lidt mere lummer porno grynt / growl fra de nederste regioner i Violator materialet og listedansen i WRONG mellemspillet er også en form for nyhed.
Og spontanitetsbarometeret sprang i vejret da Dave i Policy of Truth efter linjen "and now youre not satisfied - with what you've been put thru" afbrød meget demonstrativt og udbrød "Whoa whoa whoa whoa - was that .. me? "
Mkayyy..
Af de flere hundrede liveoptagelser jeg efterhånden har samlet sammen har jeg aldrig oplevet at Dave afbryder på den måde fordi han blir hylet ud af den... og der har ellers været masser af oplagte muligheder tidens løb..Hehe. Men prøv at find klippet på youtube og døm selv..
Ja kom ikke her og sig at Depeche Mode ikke overrasker på sit 30 års jubilæums togt ... tsk tsk
25-04-10 08:37
Jeg har set og hørt flere optagelser af bandet live siden 2001 og hver eneste gang er min konklusion den samme, nemlig at de kører i tomgang live. Så jeg er ikke overrasket over, at Gaffas anmelder synes det samme. Men hvis man kan lide den rille, de så kører i, så kan det jo også være fint.
06-05-11 21:55
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.