Bonamassa åbner op: Zeppelin-tyngde og lystig blues med græske overtoner

Mens disse ord skrives, indspiller Joe Bonamassa med en helt ny "supergruppe", Black Country med Jason Bonham (Zeppelin) og Glenn Hughes (Purple). Men der er nu ingen grund til at give den fremtidsudgivelse al fokus, for Bonamassas 10. udspil i eget navn hører til det bedste, den 32-årige guitarhelt har budt på. Hvor de foregående par albums har varslet, at Bonamassa nok hører til i blues-rock-lejren, men godt kan lide at blande op, er dette nok den hidtil bedst vellykkede sammensætning. Ud over blandingen af blues-covers og egne kreationer, har Bonamassa også åbnet dørene i det græske Black Rock-studio på Santorini for et par lokale musikere, som med klarinet og bouzouki giver yderligere flavour i et par sange - og åbner dem op. Dét vidner både om stor selvtillid, nysgerrighed og overskud – og så fungerer det. Folk med trang til nakkeryk og lange luftguitar-soloer får selvfølgelig lysten styret med den tunge bluesrock og glade rhythm'n'blues. Men tillægsgevinsterne gør for alvor kagen spiselig.