Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Skånska Maffian
Skånska Maffian

Eget selskab | Udkom 15. marts 2010
Anmeldt af Erik Barkman
GAFFA
1 stjerner1 stjerner1 stjerner1 stjerner1 stjerner1 stjerner
1 stjerner
Læserne
6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Vederstyggelig røvballerock fra andra sidan sundet

Det er alt sammen Øresundsbroens skyld. I de gode gamle dage havde Skånska Maffians udbredelse uden tvivl begrænset sig til den svenske hjemmebane, men i dag – hvor broderfolkene blander sig på kryds og tværs, Gud bedre det – er Miko, Mats, Chrille og resten af slænget blevet en sag for den danske musikpresse. Skånska Maffian har omtrent samme eksportpotentiale som Big Fat Snake og lyder lidt derhenad. Eller som et skånsksproget Commotions-coverband med stærkt begrænsede kompetencer. Bag den folkelige røvballerock står en samling joviale spasmagere, der mestrer både lam postmodernisme ("Lord won't you buy me en Harli Deividsån") og instrumentalrock med dyrelyde. Hvis det lyder sjovt, kan den antagelse manes i jorden på stedet: Det er det bestemt ikke. Omvendt er det virkelig svært at tage seriøst. Skånska Maffian skulle aldrig være sluppet ud af den rustikke landevejskro, de uden tvivl spiller i til daglig, og ind i et studie. Faktisk burde en gentagelse kunne forhindres med en slags polititilhold – sagens grelle natur taget i betragtning.

Tip en ven
4 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Forstår ikke helt hvorfor Gaffa anmelder en ligegyldig svensk udgivelse (endda på eget lable, ikke engang et major), når de modtager stakkevis af danske albums som bliver ingen anmeldelse får..

Brug istedet kræfter på at lytte de danske udgivelser igennem, og anmeld noget I mener har potentiale på den danske musikscene.
Jeg kan bare ikke helt se hvilket formål denne anmeldelse tjener??
#1 det er sjovt at læse?
Det har før været påpeget at en af Gaffas anmeldere, uden videre grund, har nedgjort Big Fat Snake, og det skabte også en del furore.

Nu gentager det sig så igen. Med den virkeligt intelligente bemærkning "Skånska Maffian har omtrent samme eksportpotentiale som Big Fat Snake" formår denne anmelder også at nedgøre BFS uden grund.

Jeg har intet personligt forhold til BFS og ejer ikke et eneste stykke musik med dem, men jeg synes det er skandaløst at Gaffa på den måde lader anmeldere give deres dybt useriøse og subjektive meninger om musik som han ikke er videre begejstret for i andre anmeldelser.

Kan det virkelig være rigtigt at en tilfældig BFS fan skal nedgøres, bare fordi han læser en anden anmeldelse. Og er det ved at blive normal skik på Gaffa at anmelderne fuldstændig frit kan nedgøre andet musik som det passer dem i deres anmeldelser?
Jeg tror du læser mere ind i dén sætning, end der egentlig er belæg for, Søren.

Eksportpotentiale handler langt fra kun om kvalitet. Der er en lang række artister herhjemme, der gør det godt indenfor landets grænser, men er for "danske" i deres sound til at kunne afsættes udenlands - Flemming "Bamse" Jørgensen, Poul Krebs, Thomas Helmig. Det bliver de hverken bedre eller dårligere af. Akkurat som Nils Malmros ikke nødvendigvis er en dårligere filminstruktør end Thomas Vinterberg.

Jeg har ingen "beef" med Big Fat Snake og finder ingen særlig fornøjelse i at nedgøre dem for sportens skyld. Min hensigt var alene at give læseren en idé om, hvordan Skånska Maffian lyder, og dér var Big Fat Snake efter min mening en reference, der ville give mening for mange læsere. Hvad min holdning til kvaliteten af svenskernes anstrengelser angår, fremgår den forhåbentlig af andre formuleringer i anmeldelsen ...

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.