Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Plök
Sing Us Yr Guillotine Gospel

Eget selskab | Udkom 12. februar 2010
GAFFA | Anmeldt af Erik Barkman
Onsdag d. 10-02-2010 kl. 00:00
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
6,00 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
  WiMP   iTunes    Spotify

Kompromisløs kvartet debuterer med kakofonisk kaos-rock

Plök har hjemsøgt Odenses øvelokaler i hvert fald siden starten af 00'erne, men først nu står de klar med albumdebuten. Måske ikke så underligt endda: Numrene på Sing Us Yr Guillotine Gospel er ikke typen, der sidder efter et par øvninger. "Mathbeat-synthpunk" lyder kvartettens egen betegnelse for den math rock/progressive metal/industrial-sound, der fylder albumdebuten. Mike Patton-projekter som Mr. Bungle og Fantomas udgør åbenlyse referencepunkter, men Plöks lyd er langt hen ad vejen deres egen. Sing Us Yr Guillotine Gospel repræsenterer en kontrolleret kakofoni af forvredne rytmer, hvæsende synths, hylende guitarer og sarkastiske snakkevokaler. Albummet har oplagt kultpotentiale og skal nok finde sine tilhængere, men ret beset er det ikke nogen specielt inciterende oplevelse. Melodimaterialet er mangelfuldt, og som leverandører af ekstreme lydoplevelser kommer Plök til kort over for endnu mere kompromisløse fænomener som f.eks. Sunn O))) eller Merzbow. Sing Us Yr Guillotine Gospel er nem at beundre, men svær at elske.

Følg Plök tryk på hjertet

Plök: Infolympics
07-09-2013 (anmeldelse)
Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
For mig er Plök befriende og et udtryk for en enorm, sprudlende kreativitet, der med hvert nummer åbenbarer en helt ny verden for lytteren - hvis lytteren da ellers gider gøre noget ud af at lytte efter. Plök-ismen - det, der gør Plök til noget helt unikt - lever i musikkens milliarder af små krinkelkroge, krøller og finurlige detaljer, der alle får mig til at stoppe op og tænke "Hey! Hvad var det lige, der skete der?!" - Plök får mig til at tænke og virkelig LYTTE til musikken - på en måde, som den brede strøm af tre-fire-fem-akkorders-musik slet ikke kan - men Plök minder mig samtidig også om, at der kan komme guld ud af netop IKKE at tænke - alt for meget. Plök er en følelse af løssluppenhed, frihed, kærlighed.
6 stjerner fra mig.
0
Tak til Erik for ord og endnu mere tak til Alme for lige så mange ord med 6-stjernet kærlighed til;-)

Hop forbi og lyt/stream/køb selv her:
http://plok.bandcamp.com/album/sing-us-yr-guillotine-gospel

Og/eller tag diskant.dk's ord med på vejen, hvis du gerne vil have en lidt dybere analyse af plök:

http://www.diskant.dk/anmeldelser/pladeanmeldelser/plok-sing-us-yr-guillotine-gospel.htm

Log ind for at kommentere.