Overset svensk trio på monumentalt garage-rock-trip

Har man sagt svensksproget psykedelisk rock, må man også sige Dungen. Men Gotlands Pascal vil lege med og dekorerer drillesygt deres album nummer tre med blomstermotiver à la dem på Dungens gennembrudsalbum, Ta Det Lugnt. Allermest minder Pascal måske om et andet skandinavisk band med international gennemslagskraft, nemlig Raveonettes. Det meste af Orkanen Närmer Sig udspiller sig i samme spændingsfelt mellem støjrock og tresser-pop, som den danske duo dyrker, men hvis Sune Wagner og Sharin Foo er cool, så er Manuela De Gouveia, Mimmi Skog og Isak Sundström højspændt lidenskabelige. Med enkle midler – Sonic Youth-guitarer, post punket rytmesektion, garage-tambourin, flossede korharmonier – skaber Pascal et dystert og storladent udtryk, der er helt deres eget. De svenske tekster er en stor del af charmen: Psykotiske kærlighedserklæringer har vi hørt masser af på engelsk, men næppe nogen har fået ordene "du stannar här hos meg!" til at klinge helt så foruroligende som Pascal. Et vitalt udspil fra et orkester, der sagtens kunne tåle mere opmærksomhed herhjemme.