Slut med gadesangen. En voksen og lidt halvkedelig sangskriver

Det er helt forståeligt. Rasmus Nøhr vil også være voksen. Men det er ikke altid helt let at blive voksen musikalsk, når ens karriere bygger på at være den unge og halvflabede sanger, der fløjter sig gennem livet.

Det anedes allerede på I Stedet For En Tatovering, at opkomlingen ville synge om andet end sommer og sol. Og på Fra Kæreste Til Grin forsøger han sig med et konceptalbum i kærlighedens navn. Hele albummet handler om kærlighedsforholdets forskellige faser med en vis overvægt af de mere alvorlige sider af den sag. Det er derfor en eftertænksom og reflekterende Rasmus Nøhr, som vi møder på et ganske ufarligt album i en noget tandløs musikalsk indpakning.

Rasmus Nøhr har ikke problemer med at være alvorlig. Troværdigheden holder, men konceptet holder bare ikke vand. Det banale, som tidligere har været hans styrke, bliver her helt banalt. Det er nemlig farvel til spillemanden og det kække smil. Tvistet i sangskrivning forsvinder i en rund og veltilfreds lyd, og så skal man pludselig til at lede efter charmen på et ordinært album.