Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Download

Ave
Five Poems

Playground Music | Udkom 1. marts 2010
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Ambitiøs odenseansk kvartet debuterer med lovende artrock-ep

Den odenseanske kvartet Ave har rumlet i den danske undergrund i flere år. Tilbage i 2007 var de Månedens Demo i GAFFA og nåede finalen i talentkonkurrencen Starfighters, og sidste år fik de æren af at åbne Spot Festival med Odense Symfoniorkester i ryggen til en meget smuk koncert. Nu er de så klar med deres debut-ep – uden symfoniorkester. Titlen Five Poems antyder, at der er tale om et ambitiøst orkester, som da også leverer fem sofistikerede og eftertænksomme rocksange. Numre, som ikke er specielt iørefaldende, men ligesom eksempelvis I Got You On Tape sniger sig ind på én og folder sig langsomt ud ved gentagne gennemlytninger. Lydbilledet er karakteriseret ved forsanger Dennis Winterskovs dybe og fyldige stemme, orgler, analoge synths, støjende guitarer, skramlende slagtøj, skæve taktarter og hyppige temposkift undervejs i sangene, som dog generelt holder igen med farten og rummer mange små produktionsmæssige detaljer. Desværre er Winterskovs vokal mikset lovlig langt ind i lydbilledet, så det kan være svært at opfatte de ellers spændende, billedrige tekster, men ellers er Aves første håndfuld salgbare sange en fin høst. Det skal blive spændende at høre et helt album fra dem – og til den tid må de gerne finde symfoniorkestret frem igen.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.