Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Wbaum
The Wonderful World Of...

Elektrolyt | Udkom 1. marts 2010
Anmeldt af Ras Bolding
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Genhør med electronica

Bag det lidt mærkværdige kunstnernavn Wbaum gemmer sig Claus Poulsen, der udover herværende projekt også har slået sine folder i Alarm 112 og Spoke. Med The Wonderful World Of... præsenterer Poulsen små 45 minutters rendyrket instrumental electronica, frembragt ved hjælp af laptop, guitar og konkretoptagelser.
 
Wbaum placerer sig lydmæssigt på mange måder i forlængelse af nogle af de traditioner, man forbinder med senhalvfemsernes electronica-scener, både den hjemlige og også den fra det større udland. Her er elementer af både melodik og rytmik, men overordnet set er det lydlandskaberne og de produktionsmæssige detaljer, der synes at træde i forgrunden. Her er alt, hvad en hærdet electronica-nørd kan ønske sig: dub-bas og opklippede rytmer, glitch og knitren, lidt støj-æstetik samt langstrakte ambient-klange. Altsammen ganske fint og bestemt lytteværdigt. Men omvendt må man nok også sige, at her er ikke rigtig noget den hærdede electronica-nørd, IKKE forventer at høre, og det er, i mine ører, med til at gøre albummet til en lidt mere anonym oplevelse.
 
The Wonderful World Of... er skam et fint electronica-album, men det rager måske ikke videre op over sin genre. Man kan dertil spørge, om dét ligefrem er et krav, og hvad man måtte mene i den retning, er naturligvis op til den enkelte lytter.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.