Alt andet end forbavsende americana-udspil fra den københavnske duo

Det er både forpligtende og måske en smule fjollet at kalde sig Astonishment (forbavselse, red), når man byder ind på en genre, som i den grad har haft kronede dage på den danske scene de senere år – med en anden mand/kvinde-duo, Hush, som det mest etablerede eksempel. Navnet er sammensat af bogstaver fra duoens borgerlige navne, men ironisk nok er dette udspil netop alt andet end forbavsende. Dermed dog ikke være sagt, at det er en dårlig plade – det er solidt håndværk fra garvede folk som Klaus Menzer og Hannibal Gustafsson og med to udmærkede vokalister i forgrunden for flere fine, om end forholdsvis forglemmelige sange. Fra den iørefaldende åbner Forty Acres over den lap steel-marinerede Ain't No Worry til Lifeline, hvor der lånes fra Springsteens Oscarvindende 1994-hit Streets Of Philadelphia. Så knækker filmen imidlertid med den malplacerede, dansksprogede bossa nova-sag "Sol". Og selvom vi med titelnummeret er tilbage på sporet, indfinder kedsomheden sig så småt - og det bør den ikke i løbet af en blot 35 minutter lang plade. Forty Acres sidder i skabet, men trods klare kvaliteter formår albummet som helhed ikke rigtig at fæstne sig i bevidstheden og skille sig ud fra mængden