Forrygende flot dansk/svensk/brasiliansk bossanova album

"Steen Rasmussen er dansk, Josefine Cronholm svensk, musikken brasiliansk. Det er derfor, albummets titel er tre-sproget." Sådan kunne denne anmeldelse sådan set starte, hvis ikke det havde været fordi, det med nationalitet i virkeligheden synes opløst på albummet. Ganske vist har visionen været at slå bro mellem den nordiske melankoli og den glædesfulde, jazzede del af den brasilianske swing, men resultatet er måske slet og ret "globalt." Den nordiske melankoli er i hvert fald havnet i skyggen på det umådeligt flotte album fra komponisten, kapelmesteren og klaverbokseren Steen Rasmussen. Reelt lader den sig bedst repræsentere i et nummer som Luiz Bonfás Manhã de Carneval, men dét er til gengæld også et af albummets bedste – bl.a. fordi Steen Rasmussens tilbageholdte anslag og Josefine Cronholms messende stemme giver det tyngde og troværdighed. Der er en gennemgående ægthed og autenticitet over albummet. En lethed og kunstnerisk nerve, der hæver det over gængse præstationer.