Anmeldelse / Live / Søndag d. 14-03-2010 kl. 12:54

Johnson
Posten, Odense,
søndag d. 14. marts 2010

Anmeldt af Kristoffer Kræn

GAFFA		3 stjerner
Læserne		1,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Det passer simpelthen ikke!

Vi ved, at han "bawler", "læner pænt" og "hælder teriyaki." Vi ved, at han "halter på det højre ben" og "cruiser 8210". Men undskyld. Er der nogen, der ved, hvad Johnson vil med sit udtryk?

Johnson live er et miskmask af forskellige stilarter. Den gamle B.A.N.G.E.R. selv er den flabede, danseglade poprapper, der med amerikanske forbilleder som T.I., Lil' Wayne og 50 Cent, skuer mod dansegulvet.

Bandet er i sig selv udmærket, selvom Marc Johnson flere gange udnævner dem som værende Danmarks bedste – et ganske stort overkill. Specielt bag trommerne sidder de vigtige breaks ikke altid lige heldigt, og det giver ikke altid Johnsons udmærkede flow en chance.

Backuprapperen Rune B er en energisk og teknisk superdygtig rapper. Men konceptet med den flabede attitude drukner, når han skriger ind i mikrofonen, løber rundt på scenen med mord i øjnene, laver pistoltegn mod sin pande og lader som om han trykker af, alt imens han rapper "Johnson med homies ud på dansegulvet" "Players gør hvad de vil" eller "Johnson bawler hele dagen." En mindre detalje måske, men ganske enkelt et mismatch. Rune B ville gøre det bedre på scenen med en mastodont fra den amerikanske vestkyst-scene.

Identitetskrise
Altså er det store problem ved Johnson live, at opsætningen befinder sig i en identitetskrise. Johnson er ikke gangsterrapper, eller loaded med streetcred. Johnson er flabet og smilende på grænsen til det joviale. Johnson skal starte en fest, og ikke koncentrere sig om gangster-attitude og farlige håndtegn.
Han passer jo fint ind i prototypen på den gængse danske rapper. Beatet er mainstream, og tilgangen til musikken er ikke noget, der bliver taget særlig højtideligt. Derfor skal Johnson holde sig til at være den flab, som han spiller så fremragende. Bawleren bliver aldrig 50 Cent, T.I. eller Lil' Wayne – 50 Cent er blevet skudt ni gange -  Johnson "har et klip i kørekortet". Lil' Wayne køber en diamantbelagt fødselsdagskage til sin familie – Johnson giver ikke engang en tur til London. T.I. bliver sat i fængsel – Johnson "holder søndag hele ugen." Johnson burde indse hvem han er, droppe gangsterudtryk på scenen og gå rappop-planken ud.

Mere Johnson i mindre mængder
Johnson gav lørdag flere gange prøver på, at han er en dygtig rapper. I "Hey Shorty," det nyeste udspil udviklet med DJ Kato, skruede han tempoet op og viste, at hans flow kan være lige så rapidt som sin gamle B.A.N.G.E.R.S-homie, U$O. Hans skæve smil og dansetrin skruede humøret op hos tilhørerne, og så længe konceptet er at spille op til en fest, jo så er Johnson rigtig godt med. Det koncept kan Johnson tage endnu længere.

Festen startede med signatur-sangen "Bawler Hele Dagen". Derefter døde stemningen de næste 7 numre, til hittet "Nasty" igen vakte gensynsglæde hos de omkring 100 tilhørere. Festen startede først for alvor i sættets sidste fjerdedel, hvor hitsene "Teriyaki," "Kig Forbi" og "Det Passer" endelig fik graderne til at stige på det fynske dansegulv.

Overvægten i sættet var naturligvis til det nyeste udspil "Alt Mit Shit," fra 2009, som ikke varierer meget fra Åbyhøj-rapperens første rigtige udspil, "Det Passer," fra 2006. At Johnson valgte at spille et sæt på 18 sange, kan man mene om, hvad man vil. Medmindre man kun er kommet for at mærke de monotone toner, man ellers kunne få på et diskotek nede i byen, er det mindst tre sange for meget. Efter en time har man ligesom fattet, at han bawler hele dagen.

Lunken lyd
Lyden på Posten var desværre middelmådig. Når den var bedst, var den en snert over middel, men der var flere perioder, hvor trommerne overdøvede de to rappere, eller hvor deres stemmer flød sammen i en musisk grødmasse.

Den Svendborg-fødte århusianer er bestemt en hæderlig performer, med et stramt hook og et, for nogen, ganske smittende beat. Men samlet set er der for mange brikker. Derfor var det en middelpræstation: Det passer simpelthen ikke.