Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Drive-By Truckers
The Big To-Do

VME | Udkom 15. marts 2010
Anmeldt af Finn P. Madsen
GAFFA
2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner
2 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Trucker-drengene kører i ring

Drive-By Truckers tog et kvantespring fremad på deres to år gamle udspil Brighter Than Creation's Dark. Her fik de børstet høet godt og grundigt af de musikalske sideben. Sangskrivningen blev ligeligt fordelt mellem de tre bandmedlemmer Patterson Hood, Mike Cooley og Shanon Tucker. Det gav udslag i et sejt swingende rockalbum med direkte adresse til Sydstaterne og Muscle Shoals' berigende musikkollektiv. På The Big To-Do har gruppen stadig bevaret energien, men de rigtig gode sange udebliver på den over en time lange spilletid. Athens, Georgia-sekstetten er kendt for album, der strækker sig i det uendelige. Med så lang spilletid skal der være noget at byde på. Det er der ikke på The Big To-Do, hvor det nærmest virker som om, trucker-drengene er kørt fast i deres egen musikalske plovfure. Daddy Learned To Fly, Birthday Boy, Drag The Lake Charlie og This Fucking Job tonser derudad helt uden retning. Kun på Shanon Tuckers blide ballade You Got Another fornemmes der, at bandet har noget på hjerte.

 

Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
FEDT album!
En anmeldelse, der lægger sig imellem Soundvenue og Gaffa (med tendens til at give Soundvenue ret) kan læses her: http://www.diskant.dk/anmeldelser/pladeanmeldelser/drive-by-truckers-the-big-to-do.htm.

Det ser dog ud til, at diskant.dk har lidt serverproblemer eller noget...
Musik er en subjektiv oplevelse. Men at læse en så dårlig anmeldelse af et album, der efter min mening med garanti er/bliver et af årets bedste allerede, det er rystende!
"de rigtig gode sange udebliver på den over en time lange spilletid". Numre som "Birthday Boy", "Santa Fe", Daddy Learned To Fly" er alle eksempler på numre med melodien lige i skabet og vedkommende tekster. "Birthday Boy" er efter min mening en af de skarpeste tekster leveret af Mike Cooley overhovedet. Der er ikke en dårlig skæring på pladen efter min mening, og lige netop et nummer som Shonna Tuckers "You Got Another" som fremhæves som et højdepunkt, er blot en kuriositet i Truckers katalog, omend en fin en. Jeg spekulerer over om anmelderen er bekendt med andet end deres forrige plade. Det virker ikke sådan. Og at sige bandet ikke har noget på hjertet grænser til det stupide. Truckers har alle dage leveret fængende melodier, med rockmuskler og tekster med humor og dybde. Og det gør de endnu engang med The Big To Do. Lyt til pladen selv og døm...
Enig med #2 & #4.
Supergodt album!
Kom nu ind i kampen Finn! :-)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Drive-by Truckers: Decoration Day
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Drive-by Truckers: Gangstabilly
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Drive-by Truckers: Gangstabilly
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Drive-by Truckers: Pizza Deliverance
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Drive-by Truckers: The Dirty South
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop