Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Rebekka Bakken
Morning Hours

Universal Music | Udkom 15. marts 2010
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Forrygende godt singer-songwriter-album fra den rutinerede norske sangerinde

Norske Rebekka Bakken er en jazzsangerinde, man bør unde sig selv at høre. Med Morning Hours har hun fire plader i bagagen, og det er vel at mærke plader, der samlet set følger en stringent udviklingskurve gående fra at afspejle et talent til at afspejle en etableret sangerinde. Pladerne er alle gode, og alle bliver bedre for hver eneste aflytning. Morning Hours er den til dato bedste. Pladen er en rigtig stringent singer-songwriter- udgivelse. En plade, hvorpå sangen er i fokus og bakkes op af et helt enkelt instrumentalt udtryk. Pladen nærmest bugner af ballader, der har en gennemgående melankolsk, dragende klang. Numre som Powder Room Collapse, To Be Your Lover og Starlight Of Your Heart er ganske enkelt sublime. At Bakken er norsk, er et faktum, men hendes udtryk er internationalt, og dét kan hænge sammen med, at hun har boet i både New York og Wien. I hvert fald er der så mange farverige facetter i hendes sang og musik, at man ikke umiddelbart kan forbinde den med én national tradition. Bakken lægger sig i slipstrømmen af den stil, der opstod med Joni Mitchell og fulgtes op af Rickie Lee Jones med flere.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.