Animal Liberation Orchestra (ALO)
Man Of The World
Brushfire Records / Universal |
Udkom 8. februar 2010 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Højdepunkter savnes på smooth fjerde studiealbum fra californisk kvartet
Jammende instrumental-improvisationer kan så afgjort være et friskt pust. I tilfældet Animal Liberation Orchestra, i gængs tale forkortet ALO, er det støbeformen for deres bløde briser af funk og blues-kompositioner med inspiration fra countryens univers. Det hele med et strejf af soul og udtalt forkærlighed for jævnlige guitarsoloer, samt repetitive basgange. Udspillet er behageligt at læne sig op ad og nydeligt produceret af Jack Johnson, der – efter ALO turnerede som support for ham i 2005 - signede dem på sit eget pladeselskab Brushfire Records. Han lægger også selv vokal til Gardener's Grave.
Gruppens lækre vibe er ikke til at slå sig på, men de savner følgelig også det bemærkelsesværdige på Man Of the World: Et krydsfelt mellem hooks, som netop Jack Johnson tidligere har leveret eksempler på, og pågåenhed, som ALO ellers demonstrerer på det bluesbeskidte øver-jam The Champ. D'herrer besidder bredt facetterede musikalske baggrunde, hvilket ikke burde begrænse dem udi kreativiteten, men i dette tilfælde savner man højdepunkter midt i gedigen smoothness.







Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.