Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Youth Pictures Of Florence Henderson
Youth Pictures Of Florence Henderson

How Is Annie Records / Friend Of Mine Records | Udkom 1. marts 2010
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Norsk septet leverer velkomponerede postrock-harmonier

Harmonier og klimaksopbygninger er det helt centrale nøgleord, når postrockbandet Youth Pictures Of Florence Henderson skaber deres pittoreske såvel som eklektiske lydunivers. Bag navnet er syv nordmænd, der oplevede en hidsig anmelderpopularitet i Norge i forbindelse med deres debut Unnoticeable In A Tiny Town, Invisible In The City i 2005 - det norske musikmedie Panorama gav eksempelvis topkarakter og placerede albummet som årets andenbedste udgivelse.

Et modent bagkatalog af musikreferencer er tydeligvis igen grundstenen på denne, deres anden udgivelse. Tilgangen har reminiscencer fra Mogwai, Godspeed You! Black Emperor og Sigur Rós, og det lykkes i vid udstrækning at skabe fængende temaer på de typisk over otte minutter lange kreationer, hvor vokalen på genre-tro vis er baggrundsinferiør. Om end oplevelsen aldrig begiver sig hårrejsende på tur mellem melankoli vs. glæde - som andre af deres banemænd i genren ellers til tider præsterer - er der så afgjort tale om et flot og harmonisk album, der må anbefales en organisk lyttesession fra ende til anden.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.