Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

The Avett Brothers
I And Love And You

Sony Music | Udkom 22. marts 2010
Anmeldt af Mikkel Elbech
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
5,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Helstøbt countryrock fra Rick Rubins guldfugle

De så vidt lidet kendte Avett Brothers – med fornavnene Scott og Seth – er med I And Love And You aktuelle med intet mindre end deres sjette regulære studiealbum. Efter et årti som afgjort underkendte skinner opmærksomhedens gudinde sine stråler på brødrene, med anerkendelse fra blandt andre Rick Rubin, der ikke kun har produceret dette album, men også medtog bandet på Johnny Cash's seneste post-hume udspil, Ain't No Grave. På papiret er I And Love And You et af de album, der ikke leverer noget nyt – banjo-, guitar- og klaverbåren countryrock fra North Carolina – men man skal ikke lytte til meget mere end en sang eller to, før det står klart, at man har med nogle sjældent talentfulde sangsmede at gøre. På én gang er musikken både rørende og medrivende, med et let naivistisk præg, og alligevel fuldkommen under kontrol. Om der synges om at blive gift i januar, kjærlighed i vaskerummet, de tre svære ord fra titlen eller om at have et Kick Drum Heart, fremstår albummet sympatisk, uprætentiøst og kort og godt bare helstøbt på en måde, som man desværre sjældnere og sjældnere støder på.

Tip en ven
7 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Jep, endelig kan de få lov at lægge Europa ned:) De har stået for nogle sublime albums og dette er også uhørt godt. Købte det via en amerikansk side for et halvt års tid siden (da det udkom derovre) og det kører stadig for fulde gardiner. Min søn på 6 har næsten været ligeså højt at flyve som jeg over det:) Top Top sangskrivning!!!
Velkommen til de danske butikker Scott og Seth!
@ Morten Loft. Hvilke andre albums af d'herrer kan du anbefale? Kender kun til ovenstående, og det er jo helt kanon.
Hey GizMoe
Lyt til "Emotionalism" og måske den fantastiske ep "The Second Gleam":) Er meget ødelagt over de i disse dage lige smutter uden om DK, imorgen spiller de i Berlin og i weekenden i Oslo, græder næsten snot. Der findes INGEN tjekkede bookere i det her land!!!
God fornøjelse ellers:)
Var så heldig at få billetter til Avett Brothers koncert i Dublin sidste lørdag. Den første på deres første Europa-tour og de lagde stedet fuldstændig ned.
Det er så fedt et band og jeg kan kun give Morten Loft ret i, at danske bookere har sovet så meget i timen. Morten: De er turen til Oslo værd!!!
jesper77, misundelse er en grim ting men ville sgu godt lige ha' været i dine sko der:( Der ligger en turnedagbog på You tube de selv optager og der er også fra Dublin, lød ikke helt dumt!!! Hvis det ikke var for en tøs og 2 unger var jeg røget til Berlin iaften...
@Morten. Tak for tippet.
Morten: Hvis du søger "Avett Brothers Dublin" på YouTube ligger der også 3 sange, som min makker på turen optog. Giver et "lille" hint om, hvor fedt det var på trods af dårlig lyd på klippene.
Og har selv tøs + 2 unger, men fik på en eller anden måde dispensation til turen :o)

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Avett Brothers, The: Emotionalism
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Avett Brothers, The: Emotionalism (2xVinyl)
Kr. 229,00
Køb på GAFFA Shop
Avett Brothers, The: Four Thieves Gone - The Robbinsville Sessions
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Avett Brothers, The: I And Love And You
Kr. 119,00
Køb på GAFFA Shop
Avett Brothers, The: I And Love And You (2xVinyl)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop