Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Straight From The Harp
Rain Rain Down Down

Auditorium | Udkom 22. marts 2010
Anmeldt af Erik Barkman
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
4,00 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Løfterig albumdebut fra aparte dansk duo-konstellation

Sidder du og smiler skævt lige nu? Det ville jeg også gøre. Straight From The Harps ordspillende bandnavn og Rain Rain Down Downs firserchikke cover efterlader et indtryk af noget letbenet og spøgefuldt. Rigtig spøjst bliver det, når blikket falder på lineuppet: Lady Lützen på vokal, percussion og synth - Jarno Varsted (Young Comets) på vokal, trommemaskine og mundharmonika. Er du lidt nervøs nu? Det var jeg også. Men konstellationen giver overraskende god mening, når Rain Rain Down Down først snurrer i cd-afspilleren. Titelnummeret lyder lidt hen ad Trentemøller-remixet af Bruce Springsteens State Trooper. Going Going er Suicide med mundharmonika, Rolling Home spiller op til linedance på Crazy Daisy, og Oderstrasse vækker mindelser om The Blue Niles natblå, aristokratiske firserpop. Straight From The Harps udtryk kan godt blive lidt enstrenget nu og da - de har trods alt ikke voldsomt mange byggeklodser at variere deres udtryk med. Men alt er tilgivet, når smukke My Instrumental Man lukker albummet med dubbede synths og alvorsfuld mundharmonika. Lovende.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.