Eivør
Ep
Copenhagen Records |
Udkom 15. marts 2010 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
2,67 stjerner i snit (efter 3 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Den færøske sirene går delvis elektro-rock på ny, fin ep
Den færøske sangerinde og sangskriver Eivør med efternavnet Pálsdóttir har over en stribe udgivelser bevæget sig inden for forskellige genrer: Folk, jazz, pop med videre, og på både færøsk, islandsk og engelsk, men altid med hendes enorme, meget smukke og ekstremt udtryksfulde stemme i front. Når Eivør synger, er det som anmelder svært ikke at trække klichéer som "den nordiske urkvinde", "troldkvinden", "elverkvinden" og så videre frem af posen (hov, nu gjorde jeg det også) - helt som i tilfældet med hendes islandske søster i ånden, Björk. På Eivørs nye ep får vi fire sange, hvoraf de to, Undo Your Mind og Wall Of Silence, trækker i en ny retning, nemlig rocken med diskrete spor af elektronik, mens de to andre, Monster og Mussisjúk, er folk-orienterede ballader i mere klassisk Eivør-stil. Alle fire sange er absolut velskrevne og smager efter mere - og heldigvis kommer Eivør med et fuldlængde-album i efteråret. Eivør har netop været på turné med Nephew. Forhåbentlig giver det Eivør nogle nye fans. Det fortjener begge parter.











Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.