Mindre ørken, men stadigt varmt udspil

Rasmus Dalls americana-baserede muldyr har smidt ørkenrocken i svinget og søger i stedet græsgange i en mere organisk, indadvendt affære. Og det klæder københavnske One-Eyed Mule på dette tredje (lidt årstidsforvirrede) album med den sigende titel Drifting To A Happy Place. Albummet giver ikke så mange rocknumre til liverepertoiret, men fungerer som helhed udmærket. I hvert fald hvis man ser bort fra den irriterende Happily Drunk og den umådeligt simple She's A Woman Now, som gentager de inden for tekstuniverset lidt typiske mantraer. Produktionsmæssigt har Mikkel Bolding (Messy Shelters) ramt et varmt, rustikt vokal- og trommerum, som især klæder de stille sange som post-Rumour & Garfunkel- åbneren September Sigh, sitar-hymnen Wintersong og det Morricone-inspirerede mundharpe-/western-soundtrack Lullaby For Loui. Alt i alt beviser det nye materiale, at One-Eyed Mule ikke entydigt behøver at sigte efter det autentiske americana-cut, som Rasmus Dall i forvejen fint udlever med sin personlige frasering, men i stedet kan komme langt med at udvikle de kompositionelle idéer. Up-tempo-tracket Everything I Do Is Wrong og den namedroppende godnatssang Nico's Arabesque giver endnu et lag på et varmt udspil.