Fremragende, mindre poppet toer fra den århusianske kvintet

Med Run Ego følger Men Among Animals op på det ganske undervurderede debutalbum, Bad Times, All Gone, der udkom i 2007. Hvor de fleste sange på debuten hægter sig fast til øregangene, første gang de to parter møder hinanden, kræver Run Ego imidlertid mere tålmodighed fra lytterens side. Men udbyttet er – som ved en god børshandel – proportionalt med det, der investeres. Nok en gang har bandet forsøgt at skabe et stort, sammenhængende værk, og dette aspekt lykkes endnu bedre denne gang, hvor man tages med på en forunderlig rundrejse, der så afgjort er ambitiøs, men heldigvis ikke fremstår prætentiøs. Selv om der er skruet noget ned for det poppede element, er de melodiske muskler stadig i brug, især i Gavrilov, Count The Suckers og Old Friend. Genremæssigt er det nemt at klassificere Men Among Animals som Flaming Lips' danske nevøer, men selv om slægtskabet ikke fornægter sig, indfanger sammenligningen ikke den kække pågåenhed, som er og bliver bandets varemærke, ikke mindst takket være Lasse Nielsens markante vokal.