Årets overraskende hamskift: fra festoriginaler til (meget) seriøse rockmusikere

Fra småfjollede energibundter til nærmest sammenbidte rockere – kontrasterne kunne næsten ikke være større på de to plader fra The Floor Is Made Of Lava. Deres nye album indledes med Heads &Tails, der har både mørk rockklang og ulvehyl - så er tonen ligesom lagt. Det er rock fra 90'er-skolen, og specielt Nirvana og Pearl Jam lyder til at have været på anlægget hos bandet, musikalsk og ikke mindst vokalmæssigt, hvor Tobias K vrænger a la Vedder og nærmest kanaliserer Cobain på numre som House Of Cards, Harder Than You Think og den flotte og storladne The Bigger Picture. Det er faktisk ganske imponerende, og kombineret med den flotte produktion på albummet er det virkelig gennemført og veludført. Det lyder faktisk som en klassisk rockplade, ikke ulig Kings Of Leon, og meget amerikansk. Eneste sted, hvor det virkelig kammer over, er faktisk på slutnummeret Sailor, Cowboys & Indians, som lyder noget fake og forceret, sunget af en flok unge danskere. Ellers må anken mod Howl At The Moon være det store spring, bandet har taget. At i stedet for at bygge på deres virkelig fine debut er alt skiftet ud, til en grad, hvor de lyder som et helt nyt band. Man kan høre det tydeligt på et af pladen stærkeste kort, Leave Me Now (Leave Me Tomorrow), der som det eneste bygger bro mellem lava-drengenes to album. Det kunne man godt have ønsket noget mere af, frem for velspillede, men også lidt mindre originale skæringer som Ain't Half Bad, der ikke gør meget fra eller til, i forhold til de tidligere nævnte inspirationskilder. Men hatten af for Toby, Simon, Ace og det nye medlem Lars – det er et modigt og ret imponerende hamskift, I har lavet.