Hej Matematik
Paletten, Viborg ,
onsdag d. 17. marts 2010
| GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Lego-pop de Luxe
Da Hej Matematiks show startede i aftes på spillestedet Paletten i Viborg, var scenen fuldkommen mørklagt. Efter et par minutter sendtes små lyskegler lys ud over publikum, men det var først efter lidt tid, man opdagede, at det var de seks musikere, der havde hver sin pandelygte på. En simpel, men flot effekt, der var helt i stil med åbningsnummeret "Maskinerne". Efter et break i musikken tændtes lys i scenegulvet, som vi, da lyset blev tændt, opdagede skrånede kraftigt ud mod publikum. Det gjorde, at man så hele bandet og instrumenterne en hel del tydeligere end på en normal scene.
Monster-ørehængeren "Alt Går Op i 6" fra Rasted-drengenes seneste plade af samme navn tøede det onsdagstrætte publikum op. Det var desværre blot en lille hundrede stykker, der havde fundet frem til Paletten denne aften, men det lod bandet sig ikke kyse af og sendte masser af god energi ud i rummet.
Langt fra alle Hej Matematiks sange holder længere, end til sidste tone er klinget af, men det bar man for det meste over med, hos et band, hvor det mere handler om energi, selvironi og fest på deres egen på en gang kejtede og checkede måde. En stil, der sender gode tanker tilbage på 80'er-bands som Kliché og de tidligste inkarnationer af TV-2. Bandet spillede godt og tæt, og guitarist Nikolaj Teinvig og den allestedsnærværende pop-trommeslager Peter Düring (Aqua, Nik & Jay, Rasmus Seebach) spillede tilpas hårdtslående op mod de mange synthesizers til, at Hej Matematiks Lego-pop blev nærværende og charmerende.
Specielt under de tre ekstra numre "Party I Provinsen", "Så Kan De Lære Det" og Michael Hardingers "Walkmand" var der virkelig tryk under kedlerne, men også sange som "Legendebørn", "Vi Ka Alt Vi To" og ikke mindst bandets fine personlige fortolkning af C.V. Jørgensens "Det Si'r Sig Selv" viste, at Hej Matematik kan mere og andet end at være musikkens svar på Fætter BR.
Jo, party i provinsen med Düring, Storm, Teinvig, Rasted og Findsen kan skam fint anbefales hele landet rundt.
Hej Matematik fortsætter til:
18. marts Sønderborghus
19. marts Esbjerg, Tobakken
20. marts Grenå, Pavillonen
25. marts Skive Theater
26. marts Helle Hallen, Vrenderup
27. marts Århus, Train
28. marts Odense, Magasinet
22. maj Vejle Open Air
4. juni Skive Festival
5. juni Ringe, Midtfyen Open Air
9. juni Skanderborg, Sølund Musik Festival
19. juni Køge Beach Party
1. juli Nibe Festival
2. juli Århus, Tivoli Friheden
17. juli Grenå, Radio ABC Beachparty
30. juli Kalundborg Rocker
31. juli Varde Open Air
7. august Skanderborg Festival
20. august Tivoli, København













Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.