Poppet lethed forklædt som krævende konceptalbum

Det kræver sin mand at kaste sig ud i et dobbelt-koncept-album omhandlende den filippinske præsidentfrue Imelda Marcos og dennes tjener Estrella Cumpas, men David Byrne har aldrig været bleg for at tage munden fuld og udfordre publikum, end ikke i en tid, hvor der gås mere op i den umiddelbare tilfredsstillelse end fordybelsens kunst. Som fast makker har den tidligere Talking Heads-sanger allieret sig med den noget nær glemte 90'er-stjerneproducer Fatboy Slim, og sammen har de haft god gang i deres rolodex og indkaldt vokalassistance fra navne som Florence Welch, Tori Amos, St. Vincent, Martha Wainwright, Steve Earle, Cyndi Lauper, Róisín Murphy, Santigold, Sia, Natalie Merchant og Kate Pierson. På papiret er det en overordentlig stor mundfuld at komme igennem, men hvis man bare kaster sig ud i det, viser det sig blot at være en helt tilforladelig og appetitlig popplade, og ikke et stort krævende kunstværk. Selv med et imponerende arsenal af stærke gæster ender Byrne selv med at stjæle showet i de to sange, hvor han betjener mikrofonen, og det med en legende luftighed ikke hørt magen til siden det ni år gamle Look Into The Eyeball-album.