Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Goldfrapp
Head First

Mute | Udkom 22. marts 2010
Anmeldt af Jesper Buhl
GAFFA
1 stjerner1 stjerner1 stjerner1 stjerner1 stjerner1 stjerner
1 stjerner
Læserne
4,00 stjerner i snit (efter 11 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Ligegyldighederne hober sig op på klistrede og klamme popsange

Der mangler sexappeal, dødsdrift eller en eller anden form for substans på denne popplade, som absolut intet sætter på spil. Goldfrapp dykker head first ned i et hav af retrofoniske synthpop- og discoklichéer, som kunne være tilforladelige, hvis der var noget tyngde i sangskrivningen, men førstesinglen Rocket eksemplificerer med sin Yamaha DX-7-klingende synthlead, der minder kvalmende meget om plastic-rockerne Van Halens Jump, at Head First domineres af søgte firser-referencer, kaloriefattige sakkarinomkvæd og mildest talt åndssvage tekster. Værst er det på den platte I Wanna Life, den overfladiske discopastiche Alive, den Melodi Grand Prix-hjernedøde Believe og det storladne titelnummer, og det er i det hele taget svært at pege på nogle interessante musikalske øjeblikke, selv om albumlukkeren Voicething trods alt søger et lidt mindre klichépræget udtryk. Den lunkne begejstring for dette nummer kan dog skyldes, at det betyder, at denne sukker-ørkenvandring af en plade snart er slut.

Tip en ven
18 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Må simpelthen få fat i denne skive så hurtigt som muligt, for at konstatere om Goldfrapp kan være så dårligt, som anmelder siger. Kan det virkelige passe....?
Svært at forestille sig. Må høre skiven.
Sikke en bad anmeldelse! Har lige koebt pladen, jeg er imponeret over den. For en gang skyld er jeg bestemt ikke enig over hvad en person mener. I forhold til tidligere Goldfrapp albums, saa finder jeg den frisk og enormt laekker at lytte til, glaeder mig til at gennem lytte den og komme ned i lagene. Alison har endnu engang praesteret en fantastisk sang stemme, som man skal kigge laenge efter. Maaske andmelderen skulle komme ud af sin vinterdeperation og taenge lidt mere positivt, for her er en dejlig sommerplade med et fantastisk band! Goldfrapp har gjordt det igen. Et STORT 5 tal fra mig;-)
Aaaah, 1 stjerne er måske lidt harskt! Måske er Goldfrapps nyeste blot en overfladisk hyldest af 80'erne synth-pop, men det ændrer ikke på, at bandets talrige kvaliteter stadig er tilstede. Jeg ville umiddelbart give den 4 stjerner, og konstaterer blot, at anmelderen ikke bryder sig om genren.
Har nu fået hørt albummet - og jeg må sige, at jeg er vildt overrasket over anmelderens dom. Albummet er super godt produceret, og en klar popbasker. Tankerne går helt klart på flere af numrene tilbage til ABBA, og det er vel og mærke positivt ment, og ellers Goldfrapps herlige drømmende univers. Kan klart anbefales. 4 stjerner her fra
Jeg har ganske vist ikke hørt pladen endnu, men det der selvmål outta nowhere med "plastic-rockerne Van Halen" får mig ikke just til at stole på anmelderens dømmekraft.
Hvis I vil læse en anmeldelse, hvor holdningen til musikken stemmer lidt bedre overens med jeres, så tjek AMG's anmeldelse ud.
http://allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&sql=10:fpfqxztsldke
#5
Bare fordi albummet er "godt produceret" kan det jo stadigvæk være noget lort. De var i hvert fald røvsyge på roskilde for at sige det lige ud...
Kære Modest Man - og jeg synes så at koncerten på Roskilde var vildt fed - sådan er vi så forskellige.
Tjah. Bundkarakterer plejer jo at give storeksponering, da der er betragteligt flere anmeldelser med fire eller fem stjerner end med én og to. Jeg plejer i hvert fald at blive nysgerrig. Så den her anmeldelse må jo næsten komme Goldfrapp til gode.
Det er måske ikke Goldfrapps bedste udspil, men at give Head First en enkelt stjerne er simpelthen ikke fair. Der er flere fede sange på Head First, som fortjener anerkendelse.

I betragtning af, at Nephew får top karakterer for DanmarkDenmark .... seriøst!
Med tanke på deres potentiale (Felt Mountain og Seventh Tree) forstår jeg nok hr. anmelders skuffelse - mere neutralt vurderet er det nu en gang rigtig hyggelig radiopop. Så I har allesammen ret. Peace.
I øvrigt er jeg betydeligt mere chokeret over at læse de gamle anmeldelser af især Felt Mountain og Seventh Tree - lader til at Gaffa generelt bare skal hade Goldfrapp :)
:O) ja, men Head First får fire stjerner
i den svenske udgave af GAFFA... Heja Sverige!
#6
Har heller ikke hørt Goldfrapp skiven. Men det gør s´gu ondt - som fan af Van Halens gyldne David Lee Roth-periode (1978-1984) - at de kaldes plastic-rockere. De udgav faktisk fem pænt hårde skiver inden "1984", hvor specielt debuten fra 1978 er en hardrock-milesten ("metal"-genren var ikke opfundet dengang :-) Hør den! Højt ...
Jeg har nærmest hørt "Head First" på repeat siden det udkom. Jeg har tidligere været lidt lunken over for Godfrapp, men jeg synes den nye plade er virkelig god. Derfor undrer denne anmeldelse mig ganske grundigt.

Det virker faktisk som om jeg lige nøjagtig synes om de ting som Gaffas anmelder har set sig sur på. "Rocket" synes jeg således er den bedste popsingle meget længe. På trods af at den synthlyd der bruges til at spille akkorder i introen minder en smule om den lyd der spiller temaet i Van Halens "Jump".

Det er selvfølgelig en ærlig sag ikke at bryde sig om en plade. Men anmelderen her er ude i et mystisk korstog der angriber præmisserne for "Head First" og dens genre. Hvis han ikke kan lide det, er det nok den forkerte anmelder Gaffa har fundet til denne plade. Det er ganske enkelt ikke en saglig anmeldelse.
Her må jeg virkelig beherske mig for ikke at skrive et klagebrev til Gaffa og den anmelder der her har anmeldt Head First. jeg ved ikke om han i forvejen ikke var så vild med Goldfrapp, men hvis han inden han skulle anmelde denne her lige havde hørt den forrige, kan jeg måske godt forstå at han har fået noget galt i halsen, men derfra og så til at høvle den ned som en omgang ligegyldig pop, det er ikke iorden. Jeg må da også indrømme at de har udviklet sig i en ny retning, men jeg syntes at det er frisk og dejligt tidsløs. Brugen af de mange synthizeiser gir fede flashbacks til 70`erne og 80 `erne hvor jeg selv var ung og ind imellem så fatter jeg ikke hvorfor det årti får så meget skæld ud. Der blev sgu skreven nogle af de bedste popnumre nogensinde, og hvad der får Goldfrapp til at kaste sig ud i disco/pop genren, må stå for deres egen regning, men vi er altså nogen der sagtens kan gå med på den promis. Jeg er ikke tilhænger af at kalde den årets plade eller sådan noget, men indenfor dens genre så er den både velproduceret og fuld af gode melodier. Jeg er sikker på at mange af numrene ville gøre sig godt på et dansegulv en sent nattetime. Jeg vover pelsen og gir den 3½ stjerne!!!
#17
Jeg må lige korrigere mig selv engang. Nu har jeg lyttet til albummet flere gange i dag og det vokser bare hele tiden, faktisk vil jeg kalde det et lille popmesterværk, så hvor Jesper Buhl (anmelderen) har haft sine øre henne den dag han lyttede, det er ikke til at forstå. Jeg vil hæve min indsats med nu 5 stjerner!!!!

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.