Elvis Costello
Spectacle: Elvis Costello With...
Import / SpyBox Pictures |
Udkom 22. marts 2010 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Multitalentet har også evner som musikalsk talkshow-vært
Da den amerikanske talkshow-gigant David Letterman i 2003 var nødt til overlade værtsrollen til kendte venner på grund af sygdom, faldt et af valgene på den bebrillede brite Elvis Costello, der klarede opgaven så glimrende, at han burde have fået overrakt mere sendetid med det samme. Det var dog først ved udgangen af 2008, at dette blev tilfældet med starten på programserien Spectacle: Elvis Costello With..., hvor den erfarne sanger inviterede folk som Elton John, Lou Reed, Julian Schnabel, Norah Jones, Rufus Wainwright, The Police, Smokey Robinson, Jenny Lewis, Kris Kristofferson, Diana Krall og sågar Bill Clinton indenfor til en snak og en sang. Første sæson af serien er nu udkommet på femdobbelt dvd, med 13 afsnit og en samlet spilletid på over 10 timer, og der er al mulig grund til at dykke ned i denne udgivelse, der emmer af interessante anekdoter og enestående musikalske kollaborationer på tværs af gæsterne. Så længe de danske tv-chefer nægter at bruge vores licenskroner på tåleligt eller ligefrem seværdigt musik-tv, er det trods alt godt, at vi bare kan købe os til det fra udlandet.












Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.