Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Onsdag d. 24-03-2010 kl. 15:00

Bjørn Eidsvåg
Gellerup Kirke, Århus (turnéstart),
tirsdag d. 23. marts 2010

Anmeldt af Troels Frøkjær
Foto: Morten Thun, mortenthun.dk
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Gamle sange i nye klæder

Den norske sanger og musiker Bjørn Eidsvåg har givet mig nogle af mine største og fineste koncertoplevelser overhovedet. En sådan var det langtfra i aftes i Gellerup Kirke ved Århus.
 
Bjørn Eidsvåg har været aktiv på en scene siden 1971 og har udgivet ikke mindre end 22 plader, der samlet har solgt imponerende 1,5 millioner styk. Det vel og mærke stort set alene i Norge med et indbyggertal på under fem millioner. I Norge har Bjørn Eidsvågs musik og person samme "nationalstatus", som Kim Larsen har det herhjemme.
 
Eidsvåg har med sin seneste plade, "Pust" (Åndedræt), valgt at skippe samarbejdet med sit gamle band, som han har arbejdet sammen med i hele 11 år. Det har desværre resulteret i det svageste album fra hans hånd siden 80'erne, og i aftes også den dårligste og mindst fokuserede koncert, jeg har oplevet i de ti år, jeg har haft lejlighed til at følge Eidsvåg og hans musikere live i Norge og Danmark.

Jeg har selvsagt stor forståelse for, at Eidsvåg har brug for og lyst til at afprøve nye musikalske legekammerater, men det kunstneriske resultat står ganske enkelt langt fra mål med det høje niveau, han selv har sat live såvel som på plade med sit gamle band. Man sad i aftes i den grad og længtes efter guitarist Børge Petersen-Øverleirs lydmalerier i verdensklasse, som vi sidst hørte på Eidsvågs forrige mesterlige plade "Nåde", som måske er Eidsvågs allerstærkeste udspil overhovedet, og som vi hørte det sidst Eidsvåg besøgte Danmark for to år siden.
 
Ny tilnærmet americana-sound


Praktisk taget alle aftenens sange var stærkt omarrangeret i et nyt mere dæmpet, støvet og småskramlet americana-lydunivers. På scenen var et væld af mere eller mindre usædvanlige instrumenter, hvoraf Geir Sundstøl betjente de fleste. Alt sammen godt og spændende, hvis ikke det var fordi, musikerne for vild i de mange instrumenter, og man aftenen igennem manglede kraftfuldt modspil til Eidsvågs stærke ord og forholdsvis begrænsede stemmepragt og guitarspil. Det hele blev stort set en kedelig middel of the road-sovs, der hverken rigtigt var fugl eller fisk og manglede det nærvær, den dynamik og det temperament, som tidligere har været en vigtig del af en Bjørn Eidsvåg-koncert. Hovedpersonen selv virkede også i aftes mindre fokuseret, sprudlende og til stede, end man normalt oplever ham.
 
På en enkelt sang fungerede samspillet dog optimalt. Det var på den knusende stærke "Evig Hvile", som Eidsvåg skrev efter at have mistet en ven under tsunamien i 2004. Her gav Geir Sundstøl den på følsom dobro-slide guitar ledsaget af David Wallumrød på underspillet kraftfuldt Hammond-orgel. Det var smukt.
 
Mesterlige sange som "Eg Komme", "Landet Lenger Bak", "Floden", "Skyfri Himmel" og Eidsvågs måske mest kendte sang "Eg Ser" blev derimod alle musikalsk ladt i stikken i aftes i Gellerup Kirke.
 
Men check selv sangene ud på Eidsvågs opsamlingsplade "De Beste" med ikke mindre end 39 sange fra en på alle måder enestående 40-årrig karriere. Opsamlingen rammer de danske pladebutikker mandag. Bjørn Eidsvågs musikalske univers bør ingen dansk musikelsker snyde sig selv for et indblik i.
 
Bjørn Eidsvåg og band fortsætter til:
 
24/3 Hasseris Kirke, Aalborg - udsolgt
25/3 Ejstrup Kirke, Ejstrupholm - www.ejstrupsogn.dk
26/3 Hvidbjerg Kirke, Thyholm
27/3 Christians Kirke, København - udsolgt


GAFFAs interview med Bjørn Eidsvåg

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Eidsvåg, Bjørn: Pust
TILBUD: 139,00 kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Bjørn Eidsvåg
Mandag d. 26-03-2012 kl. 20:00
Musikhuset Aarhus
Køb billet via GAFFA Live
Bjørn Eidsvåg Med Band
Onsdag d. 28-03-2012 kl. 20:00
Folkets Hus, Struer
Køb billet via GAFFA Live
Bjørn Eidsvåg Med Band
Torsdag d. 29-03-2012 kl. 19:30
Vestermarkskirken
Køb billet via GAFFA Live
Bjørn Eidsvåg
Lørdag d. 31-03-2012 kl. 17:00
Christians Kirke, Chr. Havn
Køb billet via GAFFA Live