Anmeldelse / Live / Søndag d. 28-03-2010 kl. 17:26

Diverse kunstnere
X Factor-finalen, Parken, København,
lørdag d. 27. marts 2010

Anmeldt af Peter Juncker
Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR

GAFFA		4 stjerner
Læserne		3,83 stjerner i snit (efter 6 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Vi fik, hvad vi kom efter: et rigtigt eventyr

Der stod de. Nationens tre kæledægger. Thomas, Jesper og Tine. På scenen i den danske nationalarena foran 40.000 mennesker, et antal, det normalt kræver navne som Madonna, Depeche Mode, AC-DC og Bruce Springsteen at tiltrække.

Hvis nogen for bare fem år siden havde påstået, at så mange mennesker ville være villige til at betale helt op til 400 kroner for at se tre amatører optræde med coverversioner, ville de formentlig være blevet mødt med hånlatter, men det var jo også før, X-Factor blev et kuturelt fænomen, der år efter år er i stand til at hensætte landet i en form for national feberrus.

Og version 3.0 er ingen undtagelse. Programmet, der startede på årets første dag, har været det mest dramatiske nogensinde med beskyldninger om sms-svindel, kritik fra Etisk Råd om udstilling af psykisk syge medmennesker tilsat de sædvanlige kritiske røster om misbrug af public service-begrebet samt kynisk udnyttelse af en række menneskers musikalske drømme for lige dele seertal og hurtig profit.

Alligevel, eller måske netop derfor, har programmet haft sine bedste seertal nogensinde. Programmet refortolkning af den klassiske eventyrfortælling om det helt almindelige menneske, der viser sig at gemme på noget ekstraordinært inden i sig har vist sig uimodståelig. Og derfor sad vi også her, alle os, denne aften for at overvære, hvem der skulle kåres til vinderen af "Verdenshistoriens største X-Factor finale", som det flere gange blev pointeret - den kække hjerteknuser med det labre hår og selvsikre attitude, naboens uanselige datter, der efter en hård barndom med trøstespisning og overvægt var sprunget ud som en smuk svane eller den gennemsympatiske skolelærer, der selv har udtalt, at X-Factor formentlig er hans sidste chance for at få en musikalsk karriere.

Og stemningen var da også nærmest elektrisk, da aftenens tre hovedpersoner flankeret af vært Signe Muusmann og tre dommere gjorde deres entré til tonerne af programmets letgenkendelige, buldrende intro.

I ugen op til finalen var den 16-årige Tine, efter en indfølt version af Gasolin-nummeret "This Is My Life" fredagen forinden, blevet udråbt til favorit hos bookmakerne, og at dømme efter bifaldets styrke var hun også den mest populære deltager blandt folk i Parken denne aften, tæt fulgt af Thomas, mens der var et lille stykke ned til Jesper, hvis bifald havde en betragtelig overvægt af meget lyse stemmer.

Jesper imponerede

Og efter Alphabeat sekunderet af sidste års vinder Linda Andrews havde leveret en lidt tam udgave af det ellers fremragende popnummer "Fascination", var tiden efterhånden kommet til aftenens første optræden: Den 15-årige Jesper med Steppenwolf' rebelske klassiker "Born To be Wild", til lejligheden omarrangeret i en hårdere, næsten industrial-agtig udgave, der med sangerens drengeklare vokal og lidt teatralske levering sikkert skulle lede tankerne hen på britiske Muse.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at denne anmelder ofte har siddet og undret sig over de mange lovord, som fredag efter fredag er blevet strøet ned over den splejsede yngling, men som neutral tilskuer var man alligevel nødt til at være imponeret over hans selvsikre performance og cool attitude, der især blev mejslet ud i et enkelt "Yeeeeeaah"-brøl, leveret med den helt rigtige snert af rock'n'roll-agtig fandenivoldskhed. Bifaldet var da også efterfølgende til at tage og føle på.

Derefter var det blevet den 16-årige Tines tur. I betragtning af at hun efter at have høstet store roser fra Søren Berlev og Sanne Salomonsen i medierne var blevet udnævnt til "Danmarks nye rockmama", kunne man godt undre sig over sangvalgvalget: Celine Dions temmeligt sovsede kærlighedsballade "If That's What It Takes", og i denne anmelders ører fik sangen heller aldrig den uimodsigeligt hæse og rustne kvalitet i sangerens stemme ordentligt frem. Alligevel var publikums bifald nogenlunde ligeså stort som til aftenens forrige optrædende.

Så var det den 30-årige Thomas' tur. Gennem programmet er han blevet berømmet for sin store indlevelse og inderlighed, der blandt fik Nikolaj Steen til at knibe en tåre eller to under fortolkningen af Joni Mitchells "The River" til bootcampen, og det viste sig hurtigt, at der var noget om snakken: Allerede da han havde sunget de første linier af U2-klassikeren "With Or Without You" begyndte folk at klappe i takt, og selv om sangen måske blev leveret lovlig tæt på originalen, scorede han alligevel det klart største bifald, så man faktisk sad med fornemmelsen af, at publikum i Parken allerede her havde kåret deres vinder.

Akavet mellemstykke

Men der manglede jo stadig en hel del af showet. Først et mellemstykke, hvor de tre finalister på skift skulle synge duet med tre af aftenens gæsteoptrædende: Tine med Erik Hassle på "Hurtful", Jesper med Dúné på "Let Go Of Your Love" og endelig Thomas med Medina på "Ensom"

Denne del af showet virkede noget akavet og ugennemtænkt. "Hurtful" passede specielt ikke til Tine, og der var ikke ret megen kemi og kontakt mellem hende og Hassle på scenen. Også konstallationen af den mørke clubdronning Medina og den songwriter-agtige skolelærer virkede underlig, men duoen fik dog sunget sig hæderligt igennem førstævntes ørehænger "Ensom", selv om der var flere skæve toner end normalt.

Til gengæld sad duetten mellem Dúné og Jesper "lige i skabet", som man ville sige i programmet. Igen var man nødt til at lade sig imponere over, hvor ubesværet den unge knægt gik ind og næsten matchede forsanger Matthias Kolstrup både på vokal og attitude, og afslutningen hvor de to sangere lå på knæ og nærmest brølede omkvædet ind i ansigtet på hinanden var aftenens klare musikalske højdepunkt.

Første mand ude

Så da man efter den obligatoriske fejring af nogle af showets mere kuriøse deltagere gik over til afslutningsrunden, hvor de to finalister skulle findes, var det altså med en klar fornemmelse af, det var Jesper, som havde løftet opgaven i Parken bedst, men samtidig nagede tvivlen, om det ville være nok til at overvinde de to øvrige deltageres tilsyneladende større popularitet hos masserne.

Det var det ikke, skulle det snart vise sig. For i en intens og højspændt atmosfære blev først Thomas og dernæst Tine jublende sendt videre til finalen, hvor de skulle give hver deres version af vindersangen "My Dream". En lidt glat, men utvivlsomt radiovenlig sag til lejigheden komponeret af de tre dommere i fællesskab.med en effektiv blanding af hookline samt tekst om at få sin store drøm opfyldt.

Her var det igen Thomas, der løste opgaven bedst. Tine, der lagde ud, virkede en smule tøvende især i starten og derfor fik hun aldrig rigtigt udnyttet det krudt, der er i hendes stemme, selv om hun formåede at løfte sangens sidste halvdel, så det alt i alt kom til at fremstå som en udmærket præstation.

Heroverfor lykkedes det på ny Thomas at få de taktfaste klapsalver frem lige fra start, og selv om der igen var flere skæve toner, fik han virkelig sat strøm på både omkvæd og navnlig outroen, hvor den afsluttende tone blev holdt så længe og virkningsfuldt, at man som publikum sad og tænkte, at det måtte være årets vinder, man sad og så, hvilket understregedes af bifaldets styrke og en kommentar fra Soulshock om, Thomas efter hans mening var "One step above" og "Den rigtige vinder".

Og vinderen er...

Alligevel skulle vi først igennem den afsluttede sudden death, og her kunne Signe Muusmann så efter nogle åndeløst lange sekunder, hvor man kunne have hørt en knappenål falde i Parken, udråbe Thomas som vinder af X-Factor 2010 og pladekontrakten, hvilket fik hovedpersonen til at falde på knæ og gemme sig ansigt i hænderne som reaktion på, at drømmen og den sidste chance for at få en musikkarriere nu endelig var blevet opfyldt.   

Så alt i alt fik vi, hvad vi kom efter: et rigtigt eventyr. Og at det tilsyneladende netop primært er den gode fortælling og seernes stærke identifikation med deltagerne snarere end det musikalske, der fyldte Parken lørdag aften, blev understreget af, at folk i stort tal begyndte at sive mod udgangen allerede kort efter afsløringen af aftenens vinder.

Derfor kan man godt, selv om X Factor 2010 har været den sæson med det højeste musiskalske niveau nogensinde, og navnlig de tre finalister og pigegruppen The Fireflies har vist nogle indiskuble kvaliteter, have visse bange anelser for de tre finalisters videre karrierer. For hvad sker der, når offentlighedens behov for nye eventyr og nye deltagere at identificere sig med igen melder sig?

Vil det så gå dem som de tidligere deltagere i showet? Eller har man efterhånden lært af fortidens fejl? Det må tiden vise. Men et godt show det var det. Ingen tvivl om det!