Anmeldelse / Live / Fredag d. 02-04-2010 kl. 14:53

Kashmir og Kitty Wu
Fredericia Teater, turnéstart,
torsdag d. 1. april 2010

Anmeldt af Finn P. Madsen
Foto: Steffen Jørgensen, www.photo.jint.dk

GAFFA		5 stjerner
Læserne		4,00 stjerner i snit (efter 7 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Stilsikkert sammenspil trods tvivlsom lyd

+ Se hele galleriet

Vandene har været mere end delte omkring Kashmirs nye album, både blandt anmeldere og menige fans. De mange meninger om "Trespassers" har lydt på alt lige fra kedelig musikalsk stilstand til gruppens mest sammenhængende plade. Faktum er dog, at Kashmir har formået at opretholde deres ambitiøse niveau og lavet et album, der som helhed er yderst vellykket. En næsten udsolgt turné taler sit eget sprog. Med startpremiere i et udsolgt Fredericia Teater skulle alle fordomme fejes bort, og det blev de.

Det er ikke "Pallas Athena", man tænker på, når talen falder på Kashmirs nye album "Trespassers". Trods dét valgte bandet at lægge ud med det temmelige overflødige nummer, hvis snørklende slowmotion og brug af vocoder virker som en ren sovepille til at kickstarte en koncert på. Men de bange anelser blev efter kort tid gjort til skamme, da først publikumstræfferen "Mouthful Of Wasp"'s stilsikre omkvæd kort efter skyllede ud over scenekanten.

Stilsikkert sammenspil

Kapelmester Kasper Eistrup iført cap og løsthængende skjorte virkede fra start afslappet, men også temmelig opstemt over den varme modtagelse, da bandet havde leveret en fortryllende udgave af den sært eksperimenterende "Melpomene". Allerede her fik Henrik Lindstrand (keyboard, guitar), Mads Tunebjerg (bas) og Asger Techau (trommer, kor) vist, hvor skabet skulle stå ved også at kunne levere det stilsikre sammenspil uden for pladestudiets faste rammer. Den brusende udgave af "Kalifornia" fik for alvor sat festen i gang, og allerede her begyndte publikum at råbe på deres favoritter fra Kashmirs bagkatalog, som efterhånden har fået vokset sig temmelig stort.

Som eneste overlever af den såkaldte "grønne bølge", der inkluderede Psyched Up Janis, Dizzy Mizz Lizzy, Inside The Whale og Passion Orange, har Kashmir formået at videreudvikle deres udtryk fra album til album uden at miste identiteten.

Lever ikke på fortidens bedrifter

Kashmirs position i dansk rock blev yderligere cementeret, da aftenens højdepunkter kom fra netop det nye album. Her er et band, der ikke kun vil leve på fortidens bedrifter. Den betagende "Mantaray" blev bygget op til et svimlende klimaks, hvor støj og passion forenede sig på sanselig vis. Hvorefter "Bewildered In The City" byggede op til et stort opus, der favnede bredt og ikke mindst tog tilløb til det svære mellemstykke, der var indøvet til fingerspidserne.

Vi fik en velsyngende Kasper Eistrup, der med sin melankolske vokal lader de store følelser råde med ordene "It's you, it's you". Og ikke mindst Asger Techaus formidable trommespil, der er i løbet af aftenen fik vist sig som bindeleddet mellem Mads Tunebjergs tunge basspil og Henrik Lindstrands drømmende keyboardflader. Desværre var lyden også noget skiftende i løbet af koncerten, hvilket gik ud over den fremstormende udgave af "The Curse Of Being A Girl" og den noget vaklende "Surfing The Warm Industry", der begge led af et mudret lydbillede. Men "She Is Made Of Chalk" og syng-med-klassikeren "Rocket Brothers" fik rettet op på skuden, inden den ordinære sætliste løb ud.

Med to overdådige udgaver af "The Cynic" og "Still Boy", der live var langt mere dynamiske end i studieversionerne, fik Kashmir vist, at her er ingen vaklen i geleddet, når de danske koncertsteder skal indtages de næste par måneder frem.

Kitty Wu (fire stjerner)

De pæne drenge fra provinsen i nystrøgne skjorter og morfar-slipovers stormede frem mod scenen, da forsanger Robert Lund fra Kitty Wu bekendtgjorde, at nu gav de lige et sidste nummer. Det er ikke nemt at være opvamningstjans for et af Danmarks mest vellidte bands. Selv om Kitty Wu har Kashmirs melankolske grundtone i sig, er gruppen langt mere alternativ i sin stil. Med trommer og bas helt fremme i et ikke alt for kønt lydbillede, har Kitty Wu bevæget sig ind på den afdøde producer Martin Hannetts innovative og mørke stilart.

Spændende er det, når Kitty Wu med fyrig flamme banker numre som "Love Letters" og "Keyhole Nothing" af, hentet fra deres seneste, fine album "Someone Was Here". Selv om publikum nærmest virkede fraværende, fik Kitty Wu vist, at de brænder for deres sag og ikke mindst tror på deres egen musikalske kurs. Med Kitty Wus rolle som support for Kashmir under hele turnéen burde nogle flere få øjnene op for et af Danmarks mest oversete og hårdtarbejdende bands. Det har de sgu fortjent.