GAFFA  TV

Thommy Andersson
Pending Dialogues

CD, udkom tirsdag d. 06-04-2010 på arecords
GAFFAs anmeldelse:
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne synes:
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Interessant, men introvert, avantgardistisk kammerjazzalbum fra den svenske bassist

Den svenske jazzbassist Thommy Andersson er en mere end habil musiker og komponist. Han har skrevet og arrangeret, spillet og ageret i årevis. Trods års erfaring og rutine debuterede han først i eget navn i 2008 med albummet Wood Blood – et mærkværdigt, meget formørket album, hvis musikalske udtryk nok udsprang af den svenske visetradition, men som med Thommy Andersson havde fået et tvist over imod en mere avantgardistisk form for kammerjazz. Opfølgeren Pending Dialogues er direkte i forlængelse heraf - et nyt avantgardistisk kammerjazzalbum, der som debutalbummet stiller store krav til lytteren. Tilgængelighed har hverken før eller nu været komponistens ærinde med kunsten. Musikken på Pending Dialogues er opdelt i tre faser: Soloer, duoer, trioer. Alle musikstykker former sig som dialoger - selv solopartierne fremstår som dialoger med en imaginær partner! Men det er klart, at dialogerne i duo- og triopartierne er tydeligst. Især når harmonikaspilleren Lelo Nika tager del i dialogen, opstår der rum af virkelig kreativ originalitet. Som debuten fremstår opfølgeren dog noget introvert.

Tip en ven
Ingen kommentarer

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!

LINEUP
Thommy Andersson
Lelo Nika
Paolo Russo
Josefine Cronholm
Lilja Crna
George Mihalache
Niklas Sivelöv
RELATERET  INDHOLD