GAFFA  TV

Niels Lyhne Løkkegaard
The Scale of Grey. The Tone of Black

CD, udkom tirsdag d. 06-04-2010 på Nelsonian Records/Gateway Music
GAFFAs anmeldelse:
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne synes:
6,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

En stilfærdig, gennemført smuk og melodisk instrumental undersøgelse af en farveskala

The Scale of Grey. The Tone of Black er Niels Lyhne Løkkegaards tredje album i eget navn. Et album, der – som de to første – emmer af minimalisme og nordisk melankoli. Det er det, titlen refererer til! Løkkegaards ærinde har været - via en række instrumentale jazzkompositioner og klangflader – at lave en musisk pendant til maleren Hammershøis billedkunstneriske undersøgelse af silhuetter, konturer, skygger. Og ærindet er lykkedes. The Scale of Grey. The Tone of Black er en stilfærdig, gennemført smuk og melodisk instrumental undersøgelse af den skala, der går fra gråtoners gennemsigtighed til mørkes mørke. Et spænd, viser det sig, som rummer så mange nuancer og detaljer, at farveskalaen reelt udvides. Den talentfulde saxofonist, der i 2008 modtog en Danish Music Award ved DMA-Jazz og dermed titlen "Årets nye navn," er med The Scale of Grey. The Tone of Black virkelig sprunget ud som fuldbefaren komponist og kapelmester. Dét er bemærkelsesværdigt. At han bag sig har en række yderst kompetente sidemen - Christoffer Møller, Lennart Ginman, Jeppe Kjellberg, Jeppe Gram, Lisa Christensen og Carsten Skov – skærper kun glæden ved at lytte til hans undersøgelse af farveskalaen.

Tip en ven
Ingen kommentarer

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!

LINEUP
Niels Lyhne Løkkegaard
Christoffer Møller
Lennart Ginman
Jeppe Kjellberg
Jeppe Gram
Lisa Christensen
Carsten Skov