Hypede rocknostalgikere går Raveonettes i bedene på fin debut

Dum Dum Girls blev først et rigtigt band så sent som 2009. Alligevel er deres albumdebut ventet med længsel i blogosfæren, hvor frontkvinde Dee Dees tidligste soloindspilninger vakte opsigt allerede i 2008. Som dansker tænker man uvilkårligt "Raveonettes", når Dum Dum Girls blander tyggegummi-pop fra tresserne, Velvet Underground-rock og lo fi-æstetik – hvis Sune Wagner overlod bandet til Sharin Foo, ville resultatet næppe ligge langt fra I Will Be. Så de fire Dum Dum Girls er ikke ligefrem på forkant med tidens toneklang, men de lever højt på Dee Dees enkle melodier, kølige karisma og charmerende naive tekster. Energien er smittende og vokalharmonierne underskønne på den helt upolerede måde. Man fornemmer et indre drive og en særlig integritet bag Dee Dees pokerfjæs, og det gør hele forskellen på et album som I Will Be. Bare ærgerligt, at Dum Dum-pigerne har fundet en menneskelig trommemaskine til at svinge stikkerne: Lidt mere dynamik i rytmesektionen havde gjort underværker.