Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Fredag d. 16-04-2010 kl. 00:21

The Savage Rose
Musikhuset, Århus,
torsdag d. 15. april 2010

Anmeldt af Espen Strunk
Foto: www.tokehage.dk
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Annisette og co. sang og spillede Savage Rose ind i et nyt årti i vanligt inciterende stil

Enhver eventuel tvivl som Savage Roses forsatte eksistensberettigelse efter komponist og kapelmester Thomas Koppels for tidlige død i 2006 er for længst manet i jorden. Ikke så underligt, hvis man påtænker hvilket magnetisk midtpunkt enken Annisette har udgjort i gruppen i nu mere end 40 år. Koncerterne er der dog blevet lidt længere imellem, og der er da heller ikke mange ledige sæder i Musikhusets Store Sal denne aften.

Høje forventninger

Har man først oplevet gruppen live, er det desuden vanskeligt ikke at have temmelig høje forventninger – denne ydmyge signatur har bevidnet mere end en håndfuld koncerter siden comebacket med Black Angel i 1996, og det har aldrig været mindre end fremragende.

Sidste gang var i øvrigt på samme lokalitet som i aften, knap to år siden, og dengang havde gruppen valgt at lade første sæts hovedvægt ligge på det ældre materiale, mens koncertens anden del i højere grad var helliget den dengang nye plade Universal Daughter og det verdensmusikalske udtryk, som har præget gruppen siden 80'erne – den aften i foråret 2008 blandt andet courtesy of gæsteguitaristen Flavio Rodrigues' latinske guitartoner. Åh ja, verdensmusik er et luftigt udtryk, men netop hos Savage Rose mere meningsfuldt end i så mange andre sammenhænge, al den stund at gruppen gennem karrieren har trukket på musiktraditioner fra det meste af kloden – fra USA til mellemøsten, over Balkan til Caribien. Men hvor vil jeg hen med alt dette, mine Damer og Herrer?

En sitrende organisme

At aftenens koncert bliver væsentligt anderledes – en fortættet rockkoncert, hvor fokus med få undtagelser rettes på gruppens mesterlige 70'er-udgivelser, og sågar tillader sig lange, psykedeliske instrumentalpassager hen ad vejen. Det er svært at begræde dispositionen, selvom det på den anden side heller ikke er i Savage Roses ånd at fortabe sig i nostalgi. Her bliver musikken en levende, sitrende organisme, som bliver til igen på scenen aften efter aften, som noget større end summen af de enkelte aktører. At ingen af de fremragende musikere, som i aften flankerer Annisette på scenen, var født, da Savage Rose i sin oprindelige form etablerede sig som et af de mest markante navne på den danske rockscene med en syrerock farvet af brødrene Koppels baggrunde i klassisk og jazz, giver således på sin vis god mening.

Arven bæres videre

I aften bæres arven videre af blandt andre orgel-esset Palle Hjorth og den ikke mindre virtuose guitarist Rune Kjeldsen, der begge brillerer uden at blære. Sangene er i centrum, og besætningen er skåret ind til benet. Første gåsehudsøjeblik indtræder gudhjælpemig allerede få minutter inde i koncerten, og lidt efter løfter "You'll Know In the Morning" fra Black Angel sig til nye højder som hårdt rockende hymne af samme format som gruppens største 70'er-ting. Den endnu uudgivne "Children of Mine", som også blev luftet ved sidste års koncerter, følger.

Titelsangen fra Wild Child (1973) er næsten selvskreven i sætlisten, men efterfølges af den noget mindre oplagte "The Shoeshine Boy is Dead" fra samme plade, afløst af "A Girl I Knew", og så fremdeles.

Dødens Triumf

Efter pausen afløses en skarptskåren "Open Air Shop" af en længere instrumental passage, som viser sig at lede op til et veritabelt "Dødens Triumf"-medley bestående af en elegant "Byen Vågner", inden Hjort leder temaet over i "Dear Little Mother". Og minsandten om ikke Savage Roses salvelsesfulde soulsangbog Babylon fra 1973 også er repræsenteret med "The Messenger Speaks" og klassiske "What Do You Do Now?".  

Musikken som levende organisme eller ej skal man være et skarn for ikke at glædes bare en lille smule over denne overvejende retrospektive tour de force gennem noget af gruppens bedste materiale. Det er en forventeligt femstjernet fornøjelse at høre Annisette og kompagni i vanlig inciterende stil holde sangene i live. Sitrende.

 

Se Savage Roses turnéplan og køb billetter via GAFFA Live

Tip en ven
3 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Jeg er helt enig med anmelder, i alle hans iagttagelser, registreringer og refleksioner.
Jeg hørte bandet og Anisette i Viften Rødovre, lørdag 10.4., deres 2. 'koncert' i dette forårs turne. Det var en fantatisk aften, og ja - allerede ½ minut inde i første sang, er jeg rørt langt ind i sjælen. Og sådan var det hele denne fantastiske og magiske forårsaften.
Bandet spiller 24.4. i Amager Bio: skynd jer at købe billet, og tage kæresten med - det er en unik oplevelse og erfaring at møde en sangerinde som Anisette - der er ingen andre der præsterer det hun gør, og det må være et privilegie udover alle grænser at spille og performe sammen med hende, en oplevelse der sætter sine spor.
Tak for en god og mindeværdig aften.
Annisette - Savage Rose

Hun kom glidende ind i noget, der mindede om narkotisk rus og lagde den helt unikke hæse stemme til numrene. Hun var feminint klædt i såvel en lang let nedringet thaisilkelignende kjole med blomstertryk (1 akt) og en ensfarvet let nedringet rødlig halvlang kjole af indisk bomuld efter pausen. To hvidgrå lyse fjer i venstre side af hendes sort-farvede hår illuderede - eller understregede - mystikken. Hun var barfodet og gennem fortolkningen af numrene bevægede hendes krop sig koreografisk tilsyneladende drømmende, men alligevel professionelt iagttagende sceneopsætningen. Nogle gange lagde hun sig på knæ foran på scenen, talte hæst og dedikeret til publikum. Andre gange blev hun liggende en stund og elegant løftede sit spinkle, men modne legeme op i fuld højde og fortsatte sangen.

I Musikhusets hall står billedhuggeren Gudrun Steen-Andersens elegante og velfortjente buste (1997) af den tidligere, meget erfarne og stadig levende eks-Aarhus-borgmester Thorkild Simonsen (A). På sin højde af indflydelse som både borgmester og KL-formand en ofte undervurderet og velassorteret palet af politisk talent, begavelse og styrke. En excellent repræsentant for Danmarks største parti - Socialdemokratiet. Partiet, der anvender rosen som symbol.

I næste generation oplevedes denne aften nogle af de samme “labels” - (musikalsk) talent og faglig styrke og troskab mod sine idealer i form af den (ikke socialdemokratiske, men musikalske) modne rose.

Var det i virkeligheden øjeblikke af verdensklasse i Danmark, der fik flertallet af de ca. 1.600 tilskuere i alle aldre til at rejse sig op og klappe taktfast ved de 2 ekstranumre til sidst?

Måske - i glimt. Denne modne rose visualiserede et eksorbitant mix af musikalitet, vokalitet, feminitet og tai-chi lignende scenekoreografi. Musisk professionalitet strømmede i forunderlige og stemningsmættede vibrationer ud fra scenen mod koncertgæsterne, der denne aften i centrum af Aarhus oplevede noget enestående, nemlig……

“A very special Rose of true Savagery”



#2..tak for din ord; det er ret fedt at læse andres oplevelse af samme øjeblikke.:-)
Det var øjeblikke af verdensklasse, det er min bedste mening. Og jeg så (og hørte) næste de samme ting. Når og hvis vi er heldige - så har hver sin generation deres helte og heltinder. Og Annisette er en heltinde - og det er et privilegie at hun deler så generøst med os. Inspirerende og ret magisk.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.