Sexet og sprængfarlig, gotisk voodoo-seance fra Jack White og co.

Under et år efter, at Jack White, Allison Mosshart, Jack Lawrence og Dean Fertita løftede sløret for deres monsterband The Dead Weather, er de klar med opfølgeren til den hæderlige Horehound. Sea Of Cowards byder umiddelbart på mere inciterende gotisk blues, men man kan mærke, at de har haft mere tid til at føle hinanden på tænderne. Dette har givet plads til endnu mere fantasirig leg, i det i forvejen jammende foretagende. Som altid fra renæssancemanden og innovatoren White er der dømt auditivt analogt angreb, men det er også, som om der flere steder er gået onde ånder i mikserpulten og effektpedalerne, hvilket giver det hele en drilsk og dristig dimension. For eksempel i den dejligt dovne I'm Mad, der halvvejs igennem skifter spor over i noget særegent futuristisk rum-blues, eller i Old Mary, der lyder som en gammel religiøs bøn udsat for en olm voodoo-seance. The Dead Weather sidder stadig på en af rockens mest sexede vokaler i Mosshart, og når White blander sig ved mikrofonen, som i førstesinglen Die By The Drop, med en vokal, der altid er på nippet til det maniske, opstår der den sleazy magi, der gør netop dette firkløver til en sprængfarlig cocktail. Når Mosshart og White spytter så overbevisende og benhårde plader ud i dette tempo, er det svært for alvor at savne nyt fra deres andre bands.