GAFFA  TV

Krystle Warren
Circles

CD, udkom mandag d. 26-04-2010 på Because Music
GAFFAs anmeldelse:
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne synes:
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Debuterende amerikansk singer-songwriter udviser stor rutine og tyngde

Krystle Warren, som med Circles pladedebuterer, kan meget vel blive en af morgendagens store singer-songwriter stjerner. Den unge, spinkle, sorte kvinde fra Kansas debuterer således med stor styrke og tolv drævende sange, der ikke bare vidner om, at hun er en talentfuld sangskriver, men også en talentfuld sangerinde. Er man glad for det univers, som eksempelvis Joan Armatrading har skabt igennem årtier, bør man tjekke Krystle Warren ud, for hun er som kunstner helt åbenlyst i slægt med Armatrading. Selv refererer hun bl.a. til Jeff Buckley, Rufus Wainwright og Nina Simone som pejlemærker, men undertegnede vil alligevel fremhæve Joan Armatrading. Krystle Warrens vokal og udtryk har samme karakter, dybde og spændvidde. Og dét er interessant, eftersom der er tale om en debut. Circles er inciterende og fuld af sjæl, bevægende og blå, enkel og kompleks, rå og kantet. Og netop dét er overraskende. For albummet giver netop indtryk af, at det er en rutineret kunstner, der står bag. Krystle Warren har et potentiale, der i sandhed lover godt for morgendagen.

Tip en ven
Ingen kommentarer

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!