Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Tracey Thorn
Love And Its Opposite

Strange Feeling | Udkom 15. maj 2010
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Thorn i tydelig topform på karrierens tredje solo-udspil

Love And Its Opposite er den tidligere Everything But The Girl-forsanger Tracey Thorns tredje solo-udspil, og det er en plade, hun ærligt talt er sluppet afsindigt godt fra. De ti sange er alle af utrolig høj kvalitet, og kendetegnes ved at være mærkbart afdæmpede i forhold til den type musik, man normalt forbinder den nu 47-årige sangerinde med. Numrene har et overvejende akustisk og organisk udtryk, der klæder de ligefremme melodier og Thorns vokale håndtering heraf. Man fristes til at påstå, at Thorn som sangerinde aldrig har sunget bedre, for hendes vokal er decideret vidunderlig og folder sig stilfærdigt smukt ud på de fremragende Long White Dress og Singles Bar. Love And Its Opposite skulle efter sigende tage udgangspunkt i Thorns overbevisning om, at tilværelsen som midaldrende er at betegne som en krigszone. Såfremt det medfører at sangerinden hiver så kvalitativt tungvejende skyts op som her, er det lige før, man må håbe, at hun ikke hejser det hvide flag lige foreløbig.

Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Lyder dejligt. Glæder mig.
... lookin reel good

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.